156 / 363
me“. En anden vigtig publikation er „Mykologisk Ekskursions-
flora", som han udarbejdede sammen med Winge, og som er ble
vet et klassisk værk. Endelig må nævnes, at Ferdinandsen var
meget virksom ved udgivelsen af det store svampeværk, J. E.
Lange: „Flora agaricina danica" (1934—40).
Må Rostrup nævnes som den danske plantepatologis grundlæg
ger og pioner og Kølpin Ravn som forsøgsmanden og skaberen af
det danske plantepatologiske forsøgsvæsen, må Ferdinandsen
betegnes som lovgiveren og den, der opbyggede tilsynet med
plantesygdomme.
Delvis under Kølpin Ravn, men væsentligst under Ferdinandsen
fungerede som konservator ved afdelingens store samlinger Ove
Rostrup (1864—1933). Han var en usædvanlig fin kender af små-
svampe, især de såkaldte „Fungi imperfecti". Han fandt flere
hundrede for den danske flora nye svampearter. Hele hans værdi
fulde herbarium opbevares på afdelingen.
Ved Ferdinandsens død i 1944 ansattes hans medhjælper gen
nem mange år, N. Fabritius Buchwald, som hans efterfølger.
Buchwald, der var cand. mag. i naturhistorie og geografi med
botanik som hovedfag og mykologi som speciale, udnævntes i 1925
til videnskabelig assistent i plantepatologi ved Højskolen. Hans
første større opgave blev at forestå overflytningen af afdelingens
store samlinger fra Bulowsvej til Rolighedsvej. Samlingen måtte
grundigt gennemgås, og en mængde materiale desværre udskiftes,
fordi det var blevet ødelagt under de dårlige opbevaringsforhold.
Endvidere skulle laboratorierne indrettes med nyt videnskabeligt
instrumentarium. Dette arbejde stod på i 4 år.
I 1928 skrev Buchwald en større afhandling om de danske
Merulius-arter, der spiller en så stor rolle som tømmersvampe.
Denne afhandling medførte, at han i 1929 af „Københavns Grund
ejerforening" engageredes til at oprette en hussvampeafdeling
inden for Grundejerforeningen, og i tiden til 1937 var han for
eningens konsulent i bygningssvampe.
Fra august 1930 til september 1931 var han med støtte af et
Rockefeller-stipendium på studierejse i U.S.A. Ved Gornell Uni
versitetet studerede han navnlig hos den kendte plantepatolog,
professor H. M. Whetzel, som var en yderst inciterende lærer,
153