og den udmærkede mykolog, professor F. H. Fitzpatrick. Hoved
formålet var at studere dels de plantepatologisk vigtige slægter
Sclerotinia og Botrytis, dels plantepatologisk undervisning. Under
sit ophold udarbejdede han sammen med Whetzel en afhandling
om en ny Ciboria-art, der snylter på blomsterne og raklerne af
forskellige Acer-arter. Ved tilbagekomsten gik Buchwald sammen
med sin chef ind i arbejdet for oprettelse af et nyt fællesnordisk
mykologisk tidsskrift, „Friesia“, hvis første hefte udkom 1932. —
I de følgende år var han optaget af en omfattende litterær pro
duktion og beskrev flere for landet nye svampearter og nye bak
teriearter. En større afhandling omhandlede den nys indslæbte
Douglasiens sodskimmel, hvis optræden vakte megen bekymring
i forstlige kredse (1938). I slutningen af trediverne og begyndelsen
af fyrrerne beskæftigede han sig med undersøgelser over egens
knoldbægersvamp i den hensigt at udarbejde en disputats, men
undersøgelserne blev brat afbrudt ved Ferdinandsens død i 1944,
idet han med en dags varsel måtte overtage alle forelæsninger og
eksaminer. Samtidig med undersøgelserne over egens knoldbæger
svamp fuldførtes en vejledning til studiet af Fungi imperfecti
(1939), beregnet for licentiatstuderende.
I årene lige efter sin udnævnelse var Buchwalds tid beslaglagt,
dels af at udarbejde forelæsninger (duplikerede), dels af at skrive
en monografi over de danske Sclerotiniaceer, hvoraf 1. del udkom
1948. Året efter kom en systematisk studie i samme svampegruppe,
oversat til engelsk.
Som amanuensis ansattes i 1945 lic. agro., havebrugskandidat
Ernst Hellmers, der meget hurtigt tog fat på et videnskabeligt stu
dium af de danske plantepatogene bakterier. I maj 1958 forsvarede
han en afhandling om bakterie- og svampesygdomme hos drivhus
nelliker for den jordbrugsvidenskabelige doktorgrad.
I 1948 oprettedes en stilling for en forstpatolog, som dels skulle
bistå ved det forstpatologiske konsultationsarbejde, dels skulle
drive selvstændige forstpatologiske studier. Den første, der an
sattes i stillingen, var forstkandidat Erik Jørgensen, der allerede
i foråret 1954 emigrerede til Canada. I 1956 udnævntes forstkan
didat Jørgen Koch til forstpatolog.
I 1953 indrettedes en del af loftslokalerne til et virologisk labo
154