158 / 363
ratorium, hvis leder blev dr. agro. Henning P. Hansen. Dennes
opgave blev dels at undervise de licentiatstuderende i moderne
virologisk teknik og metodik, dels at drive selvstændige virologiske
studier.
Den sidste udvidelse på afdelingen fandt sted i begyndelsen af
1958, da lic. agro. Jørgen Hermansen ansattes som rustpatolog med
den opgave at anstille undersøgelser over smitteracer hos sortrust
og andre rustarter.
N. Fabritius Buchwald.
ZO O LO G I
O
m
z o o l o g i s k
A
f d e l i n g s
ældre historie kan man finde oplys
ninger i Højskolens jubilæumsskrift fra 1908, dels i skildringen
af skolens grundlæggelse m. v. og især i det af Chr. Løfting for
fattede afsnit „Zoologi".
A f
og til i det følgende må jeg dog
nævne personer eller begivenheder fra tiden før 1908 for at klar
gøre og skabe baggrund for de senere forhold.
I 1885 blev Johan Erik Vesti Boas (1855—1935) ansat som
docent i zoologi, i 1892 blev han fast lærer (lektor), i 1903 pro
fessor, og i denne stilling forblev han, indtil han trak sig tilbage
i 1927. Efter eget ønske og på indstilling af Højskolens direktør
fik Boas nemlig tilladelse til at fortsætte to år udover normal pen
sionsalder som en anerkendelse af hans store indsats for Højskolen
og videnskaben. Boas kom således til at virke i 42 år, og med sin
usædvanlige arbejdsevne og fremragende begavelse som lærer og
forsker har han mere end nogen anden præget zoologien ved H ø j
skolen. — Det er vist i øvrigt usædvanligt, at der i en så lang
periode som fra 1885 til dato kun har været to faste lærere i ét fag.
I 1908 var Boas den eneste lærer i zoologi. Undervisningen
omfattede dengang en forelæsningsrække i almindelig zoologi,
som var fælles for veterinærer, skovbrugere og landbrugere og
155