163 / 363
muligheder. Det er ikke her stedet til at gå nærmere ind på mang
lerne, men det skal blot påpeges, at de skete udvidelser af arbejds
værelserne delvis er foregået på bekostning af museumslokalerne,
som lider under en udpræget pladsmangel. Det kan også forudses,
at der i fremtiden må skaffes betydelig mere plads til den an
vendte zoologi.
Videnskabeligt arbejde.
I Boas’ tid var hans egen videnskabe
lige produktion helt dominerende. Hans hovedinteresse var den
sammenlignende morfologi og fylogenien; han har på disse om
råder publiceret et stort antal afhandlinger såvel vedr. hvirveldyr
(især pattedyr og fugle) som andre dyregrupper (navnlig krebs
dyr). Det vil føre for vidt at gå nærmere ind herpå, men nogle
enkelte skrifter skal nævnes. Af særlig monumental art er det af
Boas og Simon Paulli forfattede værk „The Elephant’s H ead “ i
folio med pragtfulde farvetavler af G. Gordts og fru B. Strubberg
(vol. 1—2, 1908—1925); endvidere et foliobind om pattedyrenes
ydre øre og ørebrusk (1912), og fra årene efter hans afgang nogle
store afhandlinger om fuglenes hvirvelsøjle og bækken. Endvidere
bør hans „Lærebog i Zoologien“ nævnes, et værk, som udmærkede
sig ved samme pædagogiske klarhed og evne til skematisering,
som prægede hans forelæsninger. Det fik en usædvanlig succes
med 6 danske og 10 tyske udgaver foruden en engelsk og en polsk.
Boas har også g jort en betydningsfuld indsats indenfor den
anvendte zoologi, især forstzoologien. Foruden et betydeligt antal
større og mindre afhandlinger i danske tidsskrifter udgav han i
1923 anden udgave af sin „Dansk Forstzoologi“, som ved sit per
sonlige erfaringsgrundlag og sine talrige smukke originalfigurer
indtager en enestående plads i den forstzoologiske litteratur.
Herudover kan nævnes hans meget aktive indsats for kampen mod
oksebremseplagen, som resulterede i oksebremseloven af 1923
(revideret 1931), der efterhånden medførte, at dette skadedyr så
godt som er forsvundet i størstedelen af landet.
Efter Boas’ afgang i 1927 har afdelingens videnskabelige virk
somhed for en stor del fulgt andre linier. Hans efterfølger har
overvejende arbejdet med insekter, den dyregruppe, der spiller
den største rolle som skadedyr, og som derfor overalt i verden er
genstand for intensiv forskning. Arbejderne har i øvrigt været
160