men de frembyder på flere måder særlige fordele: de virker fore
byggende, når de gennemføres regelmæssigt, og der kan ikke ud
vikles resistens mod dem som ved kemisk bekæmpelse.
Boas var landbrugsministeriets konsulent i agrikultur- og forst-
zoologi og udfoldede i denne egenskab også en ret omfattende
konsulentvirksomhed for offentligheden. Denne stilling ophæve
des ved Boas’ død i 1935, og laboratoriets konsulentarbejde var
derefter frivilligt. Med hensyn til land- og havebrugets skadedyr
lå dog næsten hele konsultationsvirksomheden hos Statens plante
patologiske Forsøg, medens forespørgsler vedrørende skadedyr i
huse og magasiner etc. mere og mere gled over til Teknologisk
Instituts skadedyrslaboratorium, som senere udviklede sig til Sta
tens Skadedyrslaboratorium. Derimod svævede forstzoologien så
at sige i luften, idet ingen var officielt pligtig til at virke som kon
sulent for skovbruget på dette område. I realiteten besvaredes dog
alle forespørgsler af læreren i forstzoologi, og han udførte også
tid efter anden undersøgelser over aktuelle skadedyr på skovtræer
(Hylobius, Cryptococcus fagi o. a.).
Efter forhandlinger i et udvalg, hvori bl. a. Højskolens direktør
og direktøren for statsskovbruget havde sæde, fremsatte underteg
nede i 1949 sammen med professor i plantepatologi N. F. Buch
wald et forslag om ansættelse af en assistent ved hver af afdelin
gerne med den særlige opgave at tage sig af forstlige problemer.
Samme år ansattes forstkandidat Broder Beier Petersen ved Zoolo
gisk Afdeling som honorarlønnet assistent, senere amanuensis. I
de følgende år har han i stigende grad virket som forstzoologisk
konsulent og samtidig udført en række undersøgelser over vigtige
forstinsekter og publiceret afhandlinger vedrørende disse, således
om barkbillerne Hylesinus piniperda og micans og bladhvepsen
Lygaeonematus abietinus, som i denne periode har været af stor
praktisk betydning. For tiden foregår der bl. a. en fælles nordisk
undersøgelse af den for nåletrækulturer meget skadelige snude
bille Hylobius abietis. Det skal betones, at vi har haft et værdi
fuldt samarbejde med Statens forstlige Forsøgsvæsen, Skovdirek
toratet o. a. forstlige institutioner. Man tør vistnok mene, at denne
virksomhed har været til nytte for dansk skovbrug, men det er til
lige af stor værdi for Højskolens undervisning i forstzoologi, at
162