DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

plantepatologisk herbarium (mindst 100 præparater), og i sommer

ferien skal han deltage i arbejdet ved oplysningsafdelingen på

Statens plantepatologiske Forsøg. H ar kandidaten plantepatologi

som hovedfag, får han yderligere tildelt en såkaldt „stor opgave",

som han arbejder mere eller mindre selvstændigt med under en

meget stor del af studietiden. Adskillige af de mest værdifulde

besvarelser er blevet publiceret.

I tilknytning til den korte omtale af F. Kølpin Ravn i jubilæums

skriftet fra 1908 skal her gives en lidt nærmere karakteristik. Som

student blev han stærkt påvirket af Eug. Warming, der netop i

disse år var ved at udarbejde forstudierne til sin berømte bog:

„Plantesamfund" (1895). I 1892 blev Kølpin Ravn ansat som

assistent i de botaniske fag ved Højskolen, d. v. s. hos E. Rostrup,

W. Johannsen og Joh. Lange. Det var de to første, der fik særlig

betydning for ham. Under Rostrups påvirkning måtte hans inter

esse snart fanges af mykologiske og især plantepatologiske studier,

og Johannsen gav ham impulser til den moderne mikrobiologiske

teknik på det plantepatologiske område, hvilket resulterede i hans

disputats: „Nogle Helminthosporium-Arter og de af dem frem

kaldte Sygdomme hos Byg og Havre" (1900).

I 1902 begyndte Ravn at forberede det arbejde, der ved siden

af lærergerningen skulle blive hans betydeligste indsats i dansk

plantepatologi: organisationen af det plantepatologiske forsøgs-

og oplysningsarbejde. I 1902—05 foretog han flere undersøgelses-

rejser, bl. a. vedrørende kålbrok, og udførte et stort oplysnings

arbejde med det resultat, at han i 1905 ansattes som landbofor

eningernes konsulent i plantesygdomme og skadedyr. Et yderst

alvorligt fritflue-angreb på havre i Jylland (1905) understregede

betydningen af en sådan konsulentstilling og var vel den indirekte

årsag til oprettelsen i 1907 af „De samvirkende danske Landbo

foreningers plantepatologiske Forsøgsvirksomhed", som Ravn

blev leder af.

Da Rostrup døde i 1907, var det ganske naturligt, at Ravn ud

nævntes til hans efterfølger og til landbrugsministeriets konsulent

i plantesygdomme. Han opgav dog ikke derfor sit praktiske for

søgsarbejde og blev ved oprettelsen af Statens plantepatologiske

Forsøg (1913) også her forsøgsleder indtil 1919, da han valgtes til

149