I de 37 år, i hvilke arvelighedslæren har eksisteret som fag ved
Højskolen, har arbejdet derfor stadig omfattet både undervisning
og forskning. Undervisningen var i mange år, hvad timetallet
angår, af beskedent omfang, men forelæsningsrækken fulgtes til
gengæld af de fleste af Højskolens studerende, nemlig veterinærer,
landbrugere, havebrugere, skovbrugere og mejeribrugere. Efter
studieordningen af 1939 deltes forelæsningerne i 2 rækker, én for
veterinærer, der hovedsagelig har interesse af dyrestoffet, og én
for de øvrige retninger, med eksempelmateriale fra såvel dyr som
planter.
Efter indførelsen af specialkursus (nu: licentiatstudiet) er under
visningen i arvelighedslære blevet søgt af en lang række kandi
dater, de fleste som bifagsstuderende, nogle som hovedfagsstude
rende. Undervisningen er givet som laboratorieøvelser og kollo
kvier.
I årene siden 1950, efter at polyploidiforædlingen er blevet
aktuel, er der ved Arvelighedslaboratoriet blevet afholdt kursus i
mikroskopiteknik for personer, som er beskæftiget med dette spe
cielle arbejde, og desuden har laboratoriet i årenes løb i kortere
eller længere tid stillet arbejdsplads og vejledning til rådighed
for en anselig række inden- og udenlandske gæster.
Højskolens lærestol i arvelighedslære var længe den eneste i
sin art her i landet, og det var derfor naturligt, at den videnskabe
lige virksomhed, som blev udøvet af laboratoriet, holdtes gående
over en bred, almen front. Siden Københavns Universitet i 1949
fik et professorat og et institut i faget, er virksomheden ved H ø j
skolens laboratorium og forsøgsmark indenfor de rammer, som
fagets karakter af en grundvidenskab sætter, bevidst drejet ind
på discipliner, der uden grænse fortsætter sig i forædlings-
og avisproblemer, især indenfor landbrugets planteavl og inden
for havebruget og skovbruget.
Som lærebog ved undervisningen er i alle årene benyttet
0 . Winge: Arvelighedslære, der stadig er kommet i nye udgaver,
og ved laboratorieøvelserne i cytologi H. Christiansen: Vejledning
i Squash-Metoden.
De videnskabelige og populære afhandlinger, som siden Arve-
lighedslaboratoriets oprettelse er skrevet af dets personale, om
146