145 / 363
ske botanik. Faste linier i den videnskabelige produktion er dog
ikke nemme at spore. Selv om laboratoriet har udklækket adskil
lige dygtige videnskabsmænd, kan det ikke siges at have dannet
nogen egentlig skole i videnskabelig forstand. Af større arbejder
kan nogle doktordisputatser nævnes: Niels Nielsen: Undersøgelser
over et nyt plantevækststof Rhizopin (1929), E. K. Gabrielsen: Lys
faktorernes d. v. s. lysstyrkens og lyskvalitetens, lysfarvens ind
flydelse på løvbladenes fotosyntese (1940), Cecil Treschow: U n
dersøgelser over den dyrkede champignons ernæring (1944) og
Erna Bach: Undersøgelser over den cyanbrintedannende hatsvamp
Pholiota aurea’s fysiologi og økologi (1956).
For øjeblikket arbejdes der på laboratoriet med undersøgelser
over rodånding og næringsoptagelse (Gustav Jensen), med human-
seras indvirkning på rodvækst (læge Folke Rønnike som gæst),
med aseptisk dyrkning af isolerede rødder (Erna Bach), med tran-
spirationsmålinger ved hjælp af koronahygrometeret (Allerup) og
med fotosynteseundersøgelser (Vejlby og Gabrielsen).
Plantefysiologisk Laboratorium har ikke gjort hele Højskolens
jubilæumsperiode med, den fysiologiske botanik har knap nok selv
rundet hundredåret som fuldt bevidst videnskab. For os, der nu
er ansat på laboratoriet, hersker der ingen tvivl om, at dets indsats
for Højskolens studerende og i videnskabelig henseende vil blive
større i tiden, der kommer, end i tiden, der svandt. Lad ingen af
laboratoriets ledere og medarbejdere trættes i arbejdet på at hæve
og hævde dets status.
E. K. Gabrielsen.
142