150 / 363
fatter ca. 70 numre. Hertil kommer yderligere en snes, skrevet af
andre, der ved gæsteophold eller på anden måde er inspireret fra
dette.
C. A. Jørgensen.
PLA N T E PA TO LO G I
G
r u n d l æ g g e l s e n
a f
den plantepatologiske undervisning ved
Højskolen er nøje knyttet til Emil Rostrups navn. Ved Landhus
holdningsselskabets og Hedeselskabets forenede kræfter lykkedes
det at få indenrigsministeriet til i 1883 at oprette et docentur for
Rostrup, som på dette tidspunkt havde siddet 25 år som lærer på
Skårup Seminarium. Det må betragtes som en stor bedrift for H ø j
skolen allerede på så tidligt et tidspunkt at få en selvstændig lære
stol i plantepatologi, idet denne er den ældste selvstændige plante
patologiske lærestol i verden.
Rostrup havde oprindeligt kun ét rum til sin disposition, men fik
ved Højskolens udvidelse i 1892 to lokaler på 1. sal i den nye
hovedfløj på Bulowsvej. De hed dengang Plantepatologisk Sam
ling, et betegnende navn, idet rummene var så propfyldte, at det
hele mindede mere om et magasin end om et videnskabeligt labo
ratorium. Mere end disse to lokaler nåede hverken Rostrup eller
efterfølgeren Kølpin Ravn at råde over. Men i oktober 1925 flyt
tedes samlingen til den nyerhvervede bygning på Rolighedsvej,
hvor den med de nuværende lokaler fik betydelig bedre plads
forhold. Samtidig indførtes navnet Plantepatologisk Afdeling.
Hvad undervisningen i plantepatologi under Rostrup angår,
henvises til festskriftet af 1908. Den forandredes ikke væsentligt
under Kølpin Ravn, som dog arbejdede stærkt på at få plantepato
logiens stilling styrket i den nye undervisningsplan af 1919, hvilket
også lykkedes.
Undervisningen former sig for tiden på følgende måde: fore
læsningerne strækker sig over ca. 8 måneder. I forårssemesteret
147