257 / 363
LANDBRUGETS JORDD YRKN IN G
F
a g e t
„landbrugets jorddyrkning4 udgør en del af det fagom
råde, der på Højskolens første undervisningsplan betegnedes med
„agerdyrkningslære4, idet dettes almindelige del bl. a. omfattede
gødskning, vandafledning, jordens bearbejdning samt engkultur
og rå jorders opdyrkning.
Agerdyrkningslæren, der i 1895 døbtes om til „landbrugets
plantedyrkning4 og i 1906 til „landbrugets jorddyrkning og
plantekultur4, forelæstes fra 1888 til 1923 af professor A. M. T.
Westermann. Westermanns lærergerning og øvrige virke var af
fundamental betydning for den intensivering og forøgelse af
dansk landbrugs produktion, der indledtes i de år, han virkede.
Samtidig hermed intensiveredes landbrugsforskningen hele ver
den over og ikke mindst indenfor gødningslæren, idet brugen af
kunstgødning var blevet af grundlæggende betydning for land
brugsproduktionens størrelse og økonomi. For Danmarks vedkom
mende kan det f. eks. nævnes, at forbruget af kvælstof, fosfor og
kalium var i alt 13.442 tons beregnet som rene næringsstoffer i
1908 og i 1922 44.397 tons, på det nærmeste en firedobling i
Westermanns sidste 15 år som professor i landbrugets jorddyrk
ning og plantekultur.
Den ovennævnte udvikling krævede en større specialisering i
den videnskabelige undervisning og forskning indenfor Wester
manns fagområde. Det var derfor naturligt, at faget ved Wester
manns afgang deltes i henholdsvis landbrugets jorddyrkning og
landbrugets plantekultur, som fik hver sin lærer. Til professor i
landbrugets jorddyrkning udnævntes i 1923 afdelingsbestyrer ved
Statens Planteavls-Laboratorium K. A. C. Bondorff. Undervisnin
gen i detailafvanding (vandafledning) afgaves til lektor Aage
Feilberg i 1924, der også overtog undervisningen i rå jorders op
dyrkning i 1929.
Bondorff varetog undervisningen i landbrugets jorddyrkning
til 1944; fra 1928, da han blev udnævnt til forstander for Statens
Planteavls-Laboratorium, som lektor. Bondorff lagde i sin under
visning i faget hovedvægten på gødningslæren; men hans store
254