334 / 363
H AV EBRUG SSTU D IET
F
o rm å l e t
m ed
havebrugsundervisningen er at dygtiggøre kan
didaterne til på forskellig måde at yde en indsats for havebrugets
og gartneriets fremme. Den må derfor være i nøje kontakt med
og understøtte praksis og tage sigte på, at kandidaterne bliver i
stand til at gå foran i forsøgs- og forskningsarbejde. I de siden
1908 forløbne 50 år er der sket en stærk udvikling indenfor have
bruget her i landet, en udvikling, der kort kan karakteriseres ved,
at privatgartneriet og herregårdsgartneriet er gået tilbage, hvor
imod der har været en meget betydelig fremgang for det mindre
privathavebrug, repræsenteret ved landbohaver, villa-, parcel- og
kolonihaver. Byernes stærke vækst har medført anlæg af parker,
sportspladser, grønnegårde, karréhaver m. m., ligesom kirkegårds-
gartneriet har udviklet sig stærkt. Hertil kommer landskabsplejen.
Med hensyn til erhvervshavebruget kan noteres en næsten even
tyrlig fremgang for handelsgartneriet og frugtavlen, især i mel
lemkrigsårene. Det må bemærkes, at frugt og grove grønsager nu
i stigende udstrækning dyrkes af landbrugere.
Gartneriet, der før var et udpræget praktisk fag, har med dets
voksende betydning og stigende specialisering i stedse højere grad
taget teorien og forsøgsvirksomheden i sin tjeneste. I 1915 opret
tede staten havebrugsforsøgsstationer, og anden forsøgsvirksomhed
er vokset frem, planteforædling er blevet et vigtigt arbejdsfelt, og
det samme gælder bekæmpelsen af sygdomme og skadedyr samt
et meget omfattende konsulentvæsen med dertil hørende labora
torievirksomhed.
Den foran skitserede udvikling har medført, at der er blevet
langt flere og bedre arbejdsmuligheder for havebrugskandidater
end tidligere, og heldigvis er det nødvendige antal kandidater ble
vet uddannet. I årene 1905—14 var gennemsnitsantallet af dimit
terede havebrugskandidater 4.8, i 1915—24: 5.0, 1925—34: 6.5,
1935
—
44
: 20.1, 1945—54: 14.9 og 1955—58: 9.2. Der kan således
331