335 / 363
noteres en stærk opgang indtil den anden verdenskrigs afslutning
og derefter en jævn nedgang. Om årsagen til denne kan der kun
gættes: de lavere fødselstal i mellemkrigsårene, den højere løn i
gartneriet, som måske kan bevirke, at nogle anser havebrugsstudiet
for at være „urentabelt". Årsagen er i hvert fald ikke vanskelighed
ved at få passende ansættelse. Udviklingen, der forhåbentlig snart
går i modsat retning, er meget beklagelig, da den kan bidrage til
stagnation indenfor havebruget. Det første resultat af for få have
brugskandidater må blive, at ledige og nyoprettede stillinger for
kandidater ikke kan besættes.
Det samlede antal dimitterede havebrugskandidater er 694,
deraf 531 siden 1908. Havebrugsafdelingen har kunnet glæde sig
over, at der har været forholdsvis mange kvindelige kandidater;
i årene 1865—1946 således 14.2 °/o af samtlige kandidater. Vi har
også haft den fornøjelse, at en del udlændinge er blevet danske
havebrugskandidater; i nævnte periode er procenttallet 4.5.
I 1908 varede havebrugsstudiet 26 måneder, i 1919 forlængedes
det til 30 måneder og i 1937 til 31 måneder. Tidligere kunne man
komme ind som havebrugsstuderende direkte „fra gaden" uden
at opfylde særlige krav til foruddannelse. Denne for studiets re
nommé meget uheldige ordning ophørte med undervisningsplanen
af 1919, idet der nu stilledes krav om praktisk foruddannelse; man
kunne altså nu kun komme ind fra „spaden", hvilket betød et af
gjort fremskridt, selv om de fleste af de tidligere studerende na tu r
ligvis var uddannede gartnere ved optagelsen på Højskolen. I 1939
gik man et skridt videre, idet der nu også stilledes krav om en
bestemt skoleuddannelse, nemlig realeksamen eller dokumenterede
kundskaber i visse fag.
Ved starten i 1863 var der kun ét havebrugsfag: almindelig
havebrugslære, der endda omfattede plantefysiologi og mere
grundvidenskabsstof. Siden da er fagenes antal vokset, og omlæg
ninger har fundet sted. I 1919 blev anlægsgartneri, der hidtil var
givet sammen med faget prydplanter, et selvstændigt fag; det
samme blev planteskoledrift og væksthusbygning, og der oprette
des et nyt fag: regnskabsvæsen. I 1937 blev eksamen delt i 3 dele,
mod før 2, og nye fag kom til: havebrugsgeografi og kraftmaskin-
lære. Senere er det store og heterogene fag: almindelig havebrugs
332