Previous Page  77 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 363 Next Page
Page Background

af 19. marts 1918. Samme år generhvervedes den grund, der ved

oprettelsen var blevet frasolgt til Københavns Sygehjem, med

bygninger, og ved lov af 3. juni 1919 udvidedes Højskolens lærer­

stab. I 1926 var bygningsudvidelserne afsluttet og Ellingers værk

ført til ende til stor gavn for Højskolen. Derudover indførtes ad­

skillige fornyelser og nyskabelser i Højskolens liv. Undervisnings-

og eksamensplaner blev omarbejdet og moderniseret, årsfesten

blev indført 1917 og givet en stilfuld form, årsskriftet blev stiftet,

og modtagelsen af nye studerende og afskeden med kandidaterne

skete under festlige former. Havde Højskolen før ført en noget

tilbagetrukket tilværelse, så blev den nu kendt i vide kredse både

hjemme og ude. Perioden 1916—28 hører til de frodigste i Hø j­

skolens historie.

Professor A. W. Mørkeberg, som efterfulgte Ellinger, beklædte

direktørposten fra 1928 til sin død 1933, og disse år var en periode

med mangehånde vanskeligheder. Højskolens udvidelser, som

efter datidens målestok havde kostet mange penge, var blevet

udsat for ublid kritik, og selv om denne måtte synes ubillig, var

den dog medvirkende til, at Højskolen i en årrække havde van­

skeligt ved at få berettigede ønsker gennemført. Dertil kom, at

statens sparebestræbelser gav sig udslag i gentagne nedskæringer

af afdelingernes i forvejen sparsomme annua, således at der efter­

hånden indtrådte en formelig nødstilstand, som ikke mindst ramte

Højskolens bibliotek. Dette var en lidet opmuntrende situation for

Højskolens direktør. A. W. Mørkeberg varetog imidlertid direk­

tørpligterne med megen nidkærhed og interesse, og han repræ­

senterede Højskolen i en vanskelig tid med værdighed både indad­

til og udadtil. Han karakteriseres ganske godt ved følgende situa­

tion. Ved sin tiltræden fik han af Ellinger overrakt en nøgle med

den oplysning, at den kunne åbne alle Højskolens døre. Han sva­

rede, at det var hans håb, at den også ville kunne åbne alle hjerter

for ham. Det anså han for langt vigtigere — og det kunne den.

A. W. Mørkeberg blev en afholdt direktør.

1933—39 var professor Carl H. Hansen Højskolens direktør.

Han var den smidige forhandler med skarpt blik for de mulig­

heder, en foreliggende situation kunne rumme. Han havde beslut­

somhed og handlekraft, hans optimisme var uopslidelig, og han

74