må derfor ikke på forhånd anses for uløselig. Hvorvidt den vil
blive løst, og hvor længe det foran omtalte forspring i kapløbet
mellem høstudbytte og befolkningstilvækst kan bevares, vil for
en stor del være afhængig af Højskolens arbejde og videnskabelige
indsats i fremtiden.
Den dyriske produktion vil alene med de nu anvendte metoder
kunne øges i nogenlunde samme forhold som høstudbyttet, og
forbedring af disse metoder vil give mulighed for yderligere for
øgelse. Også indenfor husdyrbruget ligger enkelte dyrs — f. eks.
malkekøers — årlige ydelse på mere end det dobbelte af gennem
snittet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den animalske pro
duktion kan forøges tilsvarende ved at sætte tilstrækkelig mange
elitedyr ind i vore besætninger. Det kommer her navnlig an på
„nyttevirkningen", d. v. s. den mængde smør, flæsk eller æg, der
kan frembringes pr. anvendt foderenhed. Indtil nu er der ingen
sikre antydninger af, at denne størrelse i lighed med høstudbyttet
lader sig fordoble eller blot forøge i væsentlig grad, men ernæ-
ringsfysiologien er i rask udvikling. Den dyrkes for tiden ivrigt
og med held ved Højskolen, så man må være forberedt på over
raskelser i så henseende.
Der er, alt taget i betragtning, gode udsigter til, at vort bærende
erhverv med tilbørlig støtte fra Højskolen endnu i mange år vil
kunne dække landets stigende behov for levnedsmidler til hjemme-
forbrug og eksport. Men kaster man blikket længere ud i fremtiden,
dukker nye problemer op. Vokser befolkningen fortsat i samme
tempo som gennem de sidste 80 år, vil der om blot 150 år være ca.
18 mill. mennesker i Danmark, og landet vil da få nogenlunde
samme befolkningstæthed i forhold til det dyrkelige areal, som
Japan og andre af det fjerne Østens lande har i dag. En så kraftig
befolkningstilvækst må nødvendigvis føre til en ændring i udnyt
telsesformen af Danmarks til den tid stærkt reducerede dyrkelige
areal. Der vil da antagelig fortrinsvis blive dyrket afgrøder, som
mennesker kan fortære direkte, såsom brødkorn, kartofler, frugt
og grønsager, tildels i drivhuse med kunstig opvarmning og belys
ning; thi derved kan man undgå det urimelig store kalorietab, som
er uløseligt forbundet med fremstilling af „forædlede4 landbrugs
produkter.
71