DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

A M B U L A T O R I S K K L I N I K S V E N T E V Æ R E L S E

giver sig udslag, er på dens ambulatorium og klinik for mindre

husdyr, populært kaldet hundeklinikken. Her tales aldrig om

ydelse, fedtprocenter eller foderenheder, og her omfatter de pårø

rende patienternes ve og vel med en omhu, som næppe overgås

på hospitaler, hvor mennesker bliver behandlet. Den eneste iøjne

faldende forskel er, at dyrepatienten aflives — på medicinsk eller

social indikation — hvis tilfældet i enhver henseende findes håb

løst.

Alle, som til daglig færdes på Højskolens enemærker, kender

det tragiske syn af hunden, der sammen med en utrøstelig ejer er

på vej henimod anatomibygningen til døren, hvor der på en porce-

lænsplade står skrevet: „Aflivning af hunde og katte. Behag at

ringe“. Bag denne dør udspilles sidste akt af tragedien. Dens offer,

repræsentant for den dyreart, der først af alle tillidsfuldt sluttede

sig til homo sapiens, yder ham her en sidste tribut ved at lade sig

dissekere og dermed, om muligt, berige hans viden.