DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

Hvis denne udvikling fortsætter, vil plovspandet i løbet af få

år glide ud af det danske landskabsbillede, som derved på iøjne

faldende måde bliver fattigere. Den dag er kanske ikke fjern, da

hesten hos os kun benyttes i reklameøjemed som forspand for øl

vogne og til „hestesport“ på trav- og galopbaner, hvor det sports

lige dog er trængt stærkt i baggrunden af spil og væddemål.

Det er muligt, ja sandsynligt, at hesten med tiden vil få en

renæssance. Traktoren arbejder kun, så længe den kan fodres med

olie og benzin, men alle oliekilder vil før eller senere blive pumpet

tørre, og den situation kan indtræffe, at olien, som skal hentes hjem

over verdenshavene, udebliver.

Agerjorden, den kilde, hvorfra „plagen har sin kraft", bliver

derimod ved med at rinde og kan endda, som her påpeget, bringes

til at yde mere fra år til år, så længe solen vil skinne og regnen

regne. Det vil derfor være klogt at værne om den hestebestand, vi

har tilbage, med henblik på at afbøde den katastrofe, en akut olie

mangel ville give anledning til, og det synes en nærliggende op

gave for Højskolen at råbe vagt i gevær og holde interessen for

hesten vedlige.

En gennemgang af metodernes forbedring i vort husdyrbrug og

de store fremskridt, som disse forbedringer efterhånden har ført

til, frister til betragtninger over den ændring i vor indstilling til

dyrene, der samtidig er sket. I Højskolens første tid betragtedes

køer og heste mange steder som en slags familiemedlemmer, der

bidrog til det fælles underhold. I dag tager man mere forretnings

mæssigt på tingene, og husdyrene anses kun for medskabninger

med ret til liv, så længe det er foreneligt med kravene om produk

tion og rentabilitet.

Denne ændrede indstilling er en logisk konsekvens af de teore

tiske og praktiske bestræbelser, som Højskolen gennem årene har

udfoldet til fremme af husdyrholdet og den dyriske produktion.

Enten man synes om indstillingen eller ej, er den tvingende nød

vendig, for at dansk levnedsmiddelproduktion fortsat kan hævde

sig på de store markeder og derved hjembringe den fremmede

valuta, som er så nødvendig for vort råstoffattige land.

Det eneste sted på Højskolen, hvor en følelsesbetonet holdning