Previous Page  70 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 363 Next Page
Page Background

Højskolen og fremtiden

Det ligger nær at spørge: Hvorledes vil Højskolens gerning

forme sig, og hvilke opgaver vil der blive stillet den i tiden, som

kommer? Er det sandsynligt, at den vil vokse og udvikle sig efter

de samme retningslinier som hidtil, og kan det ventes, at dens

arbejdsområde og arbejdsfordelingen indenfor dette vil forblive

nogenlunde uforandret?

Ved forsøg på at besvare disse spørgsmål må Danmarks stilling

som storproducent af levnedsmidler og Højskolens betydning for

denne produktion tages i betragtning. Landets behov for levneds­

midler til hjemmeforbrug og eksport vil til enhver tid være nogen­

lunde proportionalt med dets indbyggerantal, som stadig vokser.

Befolkningstilvæksten i tiden 1940—50 svarer til en fordobling af

indbyggerantallet i løbet af ca. 65 år. Hvis denne vækstrate fort­

sætter uforandret, vil en fordobling af vor levnedsmiddelproduk­

tion i løbet af de næste 65 år antagelig være nødvendig for at und­

gå forringelse af vor ernæring og levestandard.

Levnedsmiddelproduktionen i Danmark hviler for tiden hoved­

sagelig på landbrugets planteproduktion, hvis resultater afspejles

i de årlige høstudbytter. Der har længe bestået et kapløb mellem

planteproduktion og befolkningstilvækst her til lands, og det vil

formentlig fortsættes et godt stykke ud i fremtiden.

Landbruget har i de sidste decennier ligget foran i kapløbet,

men det vil med tiden stadig blive vanskeligere at bevare forsprin­

get, bl. a. fordi en ny fordobling af høstudbyttet betyder, at det

skal forøges med 140 mill. afgrødeenheder, mens den sidste kun

betød en forøgelse på 70 mill. Dertil kommer, at vort dyrkelige

areal svinder fra år til år — efter sigende med ca. 10.000 ha årlig

— på grund af befolkningstilvæksten og den tiltagende industria­

lisering. Byerne æder sig bestandig længere ud i det grønne land

og trækker i stigende antal landbefolkningen til sig. Vi er nu, som

det er blevet sagt, i den situation, at færre og færre mennesker skal

producere flere og flere levnedsmidler på mindre og mindre

arealer.

Dette er umuligt i det lange løb, men ikke indenfor et begrænset

åremål. Det forudsætter dog en energisk indsats såvel af teoretisk

67