DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

som praktisk art, og det bliver herved Højskolens opgave at gå

foran og vise vejen.

En meget betydelig forøgelse af landbrugsproduktionen skulle

være mulig alene gennem forbedret udnyttelse af den viden, der

allerede på nærværende tidspunkt rådes over. Gennemsnitsudbyt-

tet både i planteavl og ved husdyrhold ligger meget lavere end

udbytterne i de bedst drevne brug, og det bliver en hovedopgave

for Højskolen at søge denne forskel udlignet ved at øge gennem-

snitsudbytterne. Det må hovedsagelig ske via forsøgsledere, kon

sulenter og landbrugslærere, som skal bringe denne viden ud på

en bredere front. Det er derfor overordentlig vigtigt, at den nu

værende gode kontakt mellem landbrugets teori og praksis opret

holdes og udvides. En mulig svækkelse af denne kontakt, f. eks.

ved ændring af undervisningen, således at den bliver mere „aka

demisk" betonet og dens resultater vanskeligt tilgængelige for

praksis, må derfor undgås.

Det foruroligende svind i vore dyrkede arealer må modvirkes

og om muligt bringes til ophør. Det kan ske ved nydyrkning eller

grundforbedring af jord, som for tiden henholdsvis er ganske

uproduktiv eller yder alt for lidt. Alle vore hedearealer er, som

nævnt foran, snart opdyrket eller beplantet, men der findes stadig

store, lavt liggende og vandlidende arealer, som ved et rigtigt

planlagt og gennemført grundforbedringsarbejde kan bringes til

at yde endog meget store afgrøder. Jorden på disse arealer er af

meget varierende beskaffenhed og højst ulige værdi, og der bør

forud for grundforbedringen foretages systematiske karterings-

arbejder med henblik på at få udtryk for disse variationer.

Nyt frugtbart land kan vindes ved tørlægning af sumpe, søer,

fjorde og vige efter hollandsk mønster. Nødvendigheden af et

sådant arbejde vil før eller senere blive så indlysende, at den brin

ger alle protester af naturfredningsmæssig art til at forstumme.

Men skal arbejdet gennemføres, så mulighederne bliver udnyttet

til bunds, og resultaterne retfærdiggøre de nødvendige store inve

steringer, må det planlægges på eksakt teknisk-videnskabeligt

grundlag, så intet af det bliver præget af tilfældigheder. Dertil

kræves en stab af vel informerede kulturteknikere, der er lige så

dygtige som hollændernes, og det bliver en fremtidsopgave for