DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

ningsarbejde til fremme og forbedring af metoderne i hønsehold

og ægproduktion, herunder oprettelse af avlscentre og stambogs-

føring, konkurrencer mellem hele hønsehold, pasning og fodring,

sygdomsbekæmpelse o. s. v. I hele dette arbejde har konsulenter

uddannet ved Højskolen taget virksom del og formidlet forsøgs

arbejdets resultater i vide kredse. Ægeksporten er blevet lagt ind

i faste rammer med vidtgående obligatorisk statskontrol, kort sagt

ægproduktionen er godt på vej til at blive rationaliseret i samme

grad som flæskeproduktionen og ligesom den at overgå til en

moderne industri, der udnytter alle de hjælpemidler, som veteri

nærmedicinen og de biologiske videnskaber kan forsyne den med.

Vore bedsteforældres omstrejfende, forhutlede og degenererede

høns har veget pladsen for smukke, racerene dyr. De udruges ma

skinelt i veritable kyllingefabrikker, distribueres over hele landet

som daggamle, „kønssorterede“ kyllinger, der opfostres ved hjælp

af „kunstige mødre“ og fodres efter videnskabeligt fastlagte nor

mer. Efter et halvt års forløb begynder hønerne at lægge æg og

fortsætter dermed året rundt, om vinteren i kunstigt lys og — når

det ikke drejer sig om produktion af rugeæg — uden omgang med

haner, en omgang, der formodes at distrahere hønerne og notorisk

forringer æggenes handelsværdi. Hver enkelt hønes ydeevne over

våges omhyggeligt ved hjælp af „k o n t r o l r e d e r s å dårlige æg

læggere kan tages ud af produktionen.

Æglæggende høner „arbejder", som rimeligt er, bedst i ung

dommen; gamle dyr er der ikke mere plads for. Få af dem er mere

end to år gamle, når de ender i suppegryden eller på et stort mo

derne fjerkræslagteri, der betegner den sidste landvinding på vore

levnedsmiddelindustriers område. Dér havner også efter opfed

ning en del af de „frasorterede" hanekyllinger, mens flertallet

aflives straks efter udrugningen, da de jo ikke formår at lægge æg.

Fremgangen og udviklingen i dansk ægproduktion belyses klart

af handelsstatistikken. Omkring 1885 androg ægeksporten henved

3 mill. kg, i 1929 ca. 50 mill. kg og i 1955 næsten 110 mill. kg.

Den del af husdyrbrugets teori og praksis, der direkte angår

levnedsmiddelproduktionen, er, som vi har set, her til lands i rask

fremadskridende udvikling. Kun på ét område af husdyrbruget,

hesteholdet, har denne udvikling kulmineret og er for tiden i til-