63 / 363
ikke lykkedes. Man har vel ikke ad den vej villet give vore kon
kurrenter en oplagt chance.
Jævnsides med raceforbedringen er gået årelange, omfattende
undersøgelser og forsøg med grisenes forplejning og ernæring, fra
før de ser dagens lys, til de ca. et halvt år senere ender deres korte
liv på slagteriets skafot. Forsøgsarbejdet, der har haft nær tilknyt
ning til Højskolen, har givet udmærkede resultater. Man taler nu
ikke længere om „svineheld" i avl og opdræt. Resultatet lader sig
nøje forudsige, blot landmanden følger ernæringsfysiologers og
forsøgslederes anvisninger, og det gør han gerne. Næppe noget
andet levende væsen i Danmark plejes og forkæles ernærings
mæssigt som grisen. Den tilbringer sin barndom i en „klimastald"
skiftevis ved patten og sovende i kunstig højfjeldssol. Den proppes
under opvæksten med alle mulige vitaminer, hormoner og anti-
biotica, samt hvad fysiologerne i øvrigt kan hitte på af vækstfrem
mende substanser, og den holdes på en nøje afbalanceret diæt med
alle nødvendige næringsstoffer i de rette mængdeforhold. Den
skal bare vokse, og det gør den — i stadig hastigere tempo.
Omhyggeligt kontrollerede forsøg med masser af dyr har vist,
at bacongrisens gennemsnitlige tilvækst i de sidste 50 år er steget
fra 536 til 680 g om dagen. Den vokser nu til slagtevægten (90 kg)
på 181 dage, mens den tidligere var 198 dage om det, og den for
tærer nu kun 3.01 foderenhed (kg byg) pr. kg tilvækst imod den
gang 3.83, d. v. s. „nyttevirkningen" ved svineopfedning er blevet
forøget med ca. 30 pct.
Opfostring og tilvirkning af baconsvin er rationaliseret i en så
dan grad, at der med god grund kan tales om „svineindustri“ og
„svinefabrikker", hvori der arbejdes lige så effektivt som ved
samlebåndene i en moderne automobilfabrik. Svineantallet i Dan
mark har længe ligget omkring 5
Y
2
mill., og der eksporteredes i
1956 svineslagteriprodukter til en værdi af ca. 1400 mill. kr.
Der berettes et sted i den nordiske mytologi om en galt, Særim-
nir, af hvis ryg flæsket voksede ud lige så hurtigt, som heltene i
Valhalla bortskar og fortærede det. Denne myte er nu virkeliggjort,
ja, gjort til skamme med de bjerge af flæsk, der skæres af vor tids
Særimnir, den danske svineindustri. De var en overgang (1931—
32) så kolossale, at markedet helt brød sammen under dem, og nu
60