DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

netop det kvantum foder indeholdende alle de stoffer i netop de

mængdeforhold, som de behøver for optimal vækst og produktion.

For at nå dertil har både i avlen og fodringen et omfattende

mangeårigt teoretisk og praktisk forsøgsarbejde været nødvendigt.

Dette arbejde har sin egentlige oprindelse ved Højskolen, hvor

det påbegyndtes i 1883 ved det foran omtalte Landøkonomiske

Forsøgslaboratorium under ledelse af N. J. Fjord. Forsøgene gik

i begyndelsen navnlig ud på at forbedre metoderne i mejeribruget,

såvel mælkens behandling som fremstillingen af smør og ost samt

kontrollen med produkternes kvalitet. Disse mejeritekniske under

søgelser fortsattes indtil 1923, da de skiltes ud fra Forsøgslabora

toriet og overgik til en selvstændig institution: Statens Forsøgs-

mejeri ved Hillerød.

I denne periode udvikledes dansk mejeribrug væsentlig på

grundlag af laboratoriets arbejder fra en primitiv til en moderne

industri med udnyttelse af de nyeste og bedste tekniske hjælpe

midler. Udviklingen er siden fortsat med bistand af Højskolens

Mælkerilaboratorium og den stab af mejeribrugskandidater, som

er udgået fra den efter oprettelsen af denne studieretning i 1921.

Takket være dette arbejde er vort mejeribrug i dag på højde med

udviklingen og formår at konkurrere med andre lande ved frem

stilling og salg af disse vigtige næringsmidler.

Blandt mændene, som har ført mejeribruget fremad i Danmark,

må foruden N. J. Fjord nævnes Th. R. Segelcke, der var den

egentlige skaber af undervisningsfaget mejerilære og virkede som

lærer i dette fag ved Højskolen fra 1874 til 1904, hans efterfølgere

B. Bøggild og Søncke-Knudsen samt — uden for Højskolen —

S. Orla-Jensen, hvis arbejder over mælkesyrebakterier har gjort

hans navn kendt i alle mejeribrugslande.

Fodringsforsøg blev — også under Fjords ledelse — etableret

kort efter forsøgslaboratoriets oprettelse. De blev udført som

„ambulante" forsøg på forskellige gårde rundt om i landet og

vakte snart stor interesse blandt praktiske landmænd. De udførtes

efter Fjords anvisning med „hold“ af flere så vidt muligt ens

artede dyr og på rent praktisk grundlag, f. eks. med henblik på

at fastsætte normer for „foderenheden", hvorved der fås talmæs

sige, direkte sammenlignelige udtryk for produktionsværdien af