der Niels Esbjerg, Blangstedgård, forstander Edv. Christiansen,
Spangsbjerg, lektor Frode Sørensen og sidst, men ikke mindst
professor Anton Pedersen, som i tiden 1923—57 har været lærer
ved Højskolen i økonomisk havebrug.
Også skovbruget i Danmark er gået stærkt frem i løbet af de
sidste hundrede år. Statistikken fortæller, at vort skovareal i tiden
1881—1951 er vokset fra ca. 200.000 til godt 400.000 ha. Den
gennemsnitlige årlige hugst er samtidig steget fra 3.8 til 5.6 m
pr. ha. Skovens årlige afkastning pr. arealenhed er således vokset
med ca. 50 pct. Da det beplantede areal samtidig er blevet for
doblet, er den samlede vedmasseproduktion nu ca. 3 gange så stor
som for 70 år siden.
Produktionsstigningen pr. arealenhed skyldes navnlig forbed
rede kulturmetoder, hvorved træerne kommer hurtigere i gang, så
hugsten kan begynde tidligere end før, forbedring af træbestan
den, i nogen grad tillige jordbearbejdning, kalkning og afvanding
samt bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr m. m. Meto
derne støtter sig på langvarige dyrkningsforsøg med tilvækst
målinger på såkaldte prøveflader, en fremgangsmåde, der først er
blevet anvendt her i landet.
Til stigningen i produktionens kvantitet kommer yderligere en
stærk stigning i produkternes kvalitet. Kvalitetsforbedringen skyl
des dels den mere intensive bevoksningspleje gennem tyndings-
hugst, opkvistning o. 1., dels de forbedrede kulturmetoder og dels
anvendelse af frø- og plantemateriale fra særlig gode moder
bevoksninger. Træernes smukke form og større renhed finder
udtryk i en stærk forøgelse af gavntræprocenten i hugsten. For
bøgehugsten er gavntræprocenten således 10-doblet — fra 6 til 60
— i løbet af 70 år. Dette skyldes dog også bedre muligheder for
træets udnyttelse i træindustrien, en udvikling, som Højskolens
skovbrugslærere og forstkandidater har bidraget stærkt til at
befordre. Resultatet er, at hugsten, der i form af råtræ har en salgs
værdi af ca. 125 mill. kr., har nået en værdi af ca. 400 mill. kr.,
når træet er gået gennem træindustrien og som halvfabrikata er
nået frem til håndværkerne eller eksportørerne.
Udviklingen og fremgangen i vort skovbrug står i nær forbin
delse med Højskolens arbejde. Den er kendetegnet ved navne som
51




