Fortrinlige resultater af denne udnyttelse er nået her til lands
på kornforædlingens område af H. A. B. Vestergaard. Hans til
trækning af nye kornsorter, deriblandt de rigt ydende bygsorter
Kenia og Maja, blev hurtigt kendt og vandt påskønnelse i alle byg-
dyrkende lande. Højskolen gav denne påskønnelse synligt udtryk
ved i 1942 at udnævne Vestergaard til æresdoktor.
Bekæmpelsen af plantesygdomme har ligeledes spillet en be
tydelig rolle for det sidste århundredes store fremskridt i plante
dyrkningen. Mange plantesygdomme er smitsomme og kan antage
karakter af epidemier med ødelæggende virkning. Foranstaltnin
ger til deres bekæmpelse og til forebyggelse af smittespredning er
derfor stedse nødvendige og er for nogle sygdommes vedkom
mende endda — og med god grund — påbudt ved lov.
Læren om plantesygdommes opståen, deres forebyggelse og
helbredelse (plantepatologien) har i Danmark haft sin oprindelse
på Højskolen. Botanikeren Emil Rostrup var den første lærer i
dette fag og tillige landbrugsministeriets konsulent i plantesyg
domme fra 1884 til sin død i 1907.
Hans assistent og senere efterfølger i begge stillinger, dr. phil.
F. Kølpin Ravn, forstod på udmærket måde at gøre resultaterne
af sine egne og andres undersøgelser let forståelige for lægman
den og at føre dem ud i vide kredse, så de blev til uvurderlig nytte
for jordbruget. Ravn stillede i 1899, mens han endnu var assistent,
forslag om, at staten skulle oprette et „agrikulturbakteriologisk og
plantepatologisk laboratorium", der ikke skulle knyttes direkte til
undervisningen på Højskolen, men indgå som fast led i statens
forsøgsvirksomhed.
Dette forslag var begyndelsen til oprettelse af de to foran om
talte institutioner Statens Planteavlslaboratorium og Statens plan
tepatologiske Forsøg. Den sidstes opgave skulle være at udforske
plantesygdommenes natur og angive midler til deres bekæmpelse
samt til enhver tid at være rådgiver og vejleder for jordbruget på
plantesygdommenes område. Forsøgene blev oprettet og indtil
1919 forestået af Kølpin Ravn, som på dette tidspunkt afgav ledel
sen med den motivering, at undervisningen i denne vigtige disci
plin ville lægge beslag på hele hans arbejdskraft.
48