48 / 363
ha nyt land til dyrkning. Samtidig dermed er ca. 150.000 ha hede
blevet tilplantet, hvorved Danmarks skovareal er blevet forøget
med ca. 100 pct. Vore lyngheder, som i 1850 dækkede ca. 750.000
ha dengang værdiløs jord, er nu næsten helt indragne i skov- og
landbrugsproduktionen, og man har fundet anledning til at frede
det meste af resten og lade den henligge i „naturtilstand“ som en
art nationalpark til minde for eftertiden om et stort, brydsomt og
i bedste forstand patriotisk arbejde.
Hedens erobring til skov og agerland indledtes med oprettelse
af Det danske Hedeselskab i 1866, som under E. M. Dalgas’ ofte
citerede motto: „Hvad udad tabtes, skal indad vindes“ har projek
teret og gennemført „landvindingsarbejder“ i stort omfang ikke
blot med henblik på hedens nyttiggørelse, men også på kultivering
af mose- og engarealer.
Blandt hede-skovbrugets pionerer må nævnes skovrider, senere
professor ved Højskolen Johs. Helms og tilsvarende for hedens
opdyrkning Højskolens professor i plantefysiologi Fr. Weis, der
for ca. 30 år siden gennemførte omfattende „Studier over danske
H edejorder“. Disse studier har i forening med overførster P. E.
Mullers tidligere udførte banebrydende arbejder over muld- og
mordannelse i hede- og skovjord kastet lys over hededyrkningens
mange problemer. Teorierne, de indeholder, er afprøvet i praksis
af landbrugskandidat, godsejer, dr. med. K. A. Hasselbalch og har
derved bidraget til hededyrkningens for vort land så gunstige
resultater.
Jævnsides med indvindingen af nyt land er store arealer i Dan
mark, som har været dyrket fra de ældste tider, blevet „grundfor-
bedret“ ved dræning, kalkning og mergling, hvorved deres pro
duktionsevne er steget stærkt. De drænede områder udgør nu hen
ved 30 pct. af hele vort dyrkede areal, og inden for disse områder,
som tidligere havde ringe værdi til dyrkning, findes nu jord af
højeste bonitet.
Jordens kalkning og mergling, der stedvis gav fortrinlige resul
tater og andre steder viste sig virkningsløs eller endog skadelig,
blev fra første færd gennemført så at sige på må og få. Senere er
problemet „agerjordens kalktrang“ blevet indgående undersøgt
her i landet af landbrugskandidat Hara ld R. Christensen, der på
45