DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

des standpunkt i de forskellige fag konstateres kun med ret store

mellemrum, nemlig ved eksamens første, anden og tredie del.

Fordelene ved denne gamle, prøvede metode skulle navnlig

være, at den enkelte studerende ikke udsættes for terperi og uden

adslæren, hvorved der gives ham mulighed for en personlig præget

opfattelse og tilegnelse af de forskellige discipliner uden blindt at

forlade sig på den enkelte lærers autoritet.

Det synes tvivlsomt, om denne betragtningsmåde vedblivende

er holdbar, når det som her drejer sig om oplæring i forskellige

grene af naturvidenskaben med direkte praktiske formål for øje.

Kravene til eksakt og præsent viden hos kandidaten skærpes så at

sige fra dag til dag. De ligger nu på et helt andet og højere niveau

end for hundrede år siden og er efterhånden blevet så strenge, at

de vanskeligt lader sig honorere med fortsat benyttelse af den

nuværende frie, ikke særlig effektive undervisningsform.

Denne form og måden, hvorpå den praktiseres, har i de senere

år her i landet været udsat for kritik fra de studerendes side, navn

lig ved Universitetet. Kritikken har især været rettet imod påstået

mangelfuld organisation og uhensigtsmæssig tilrettelægning af

planerne for forelæsninger og øvelser, således at der ikke levnedes

de studerende mulighed for at følge disse i det omfang, som forud

sættes. Endvidere mod manglende begrænsning af stoffet indenfor

visse fag, som derved kan komme til at lægge beslag på mere af

den studerendes tid end rimeligt er, tildels på andre lige så vigtige

fags bekostning.

Af kritikkens til tider skarpe form — det var en overgang på

tale at etablere regulær studenterstrejke — må man slutte, at den

ikke har været ubegrundet, og selv om lignende tilkendegivelser

hidtil ikke er fremkommet ved Højskolen, tør man ikke antage, at

dens nuværende undervisningsform, der i mangt og meget minder

om de andre læreanstalters, i enhver henseende er ideel.

Forelæsninger som undervisningens tyngdepunkt kan med

nogen ret betragtes som et levn fra en tid, da trykte lærebøger og

vejledninger ikke fandtes, da den enkelte lærer var henvist til at

meddele sig mundtligt og de studerende til at høre efter, gøre

notater og alene ad den vej skaffe sig fornøden indsigt i de enkelte

discipliner. Dette er næppe muligt i dag, da fagenes antal og om