budsmand undersøge sagen med alle dens udløbere og biomstæn
digheder. Der foreligger fra hans hånd derom en udførlig betænk
ning på 120 sider, hvori det bl. a. siges, at nedsættelsen af den
omtalte kommission var juridisk og saglig berettiget. Der var vel
både fra kommissionens og doktorandens side begået visse fejl,
men der bestod intet rimeligt forhold mellem disse fejl og det ind
tryk, der var blevet bibragt offentligheden om forholdene på H ø j
skolen.
Det er svært at forstå både pressens og publikums holdning i
denne sag, og hvorledes den kunne udvikle sig til noget i retning
af en lokal Dreyfus-affære. Forklaringen skal kanske søges i den
overvældende interesse, der i de senere år har været vist alt, hvad
der angår teknik og naturvidenskab. „Naturens ædle dyrker“ er
blevet nationens helt og i presse og radio gjort til en slags over
menneske, hvad han naturligvis ikke er.
Det fremgår klart af den foran omtalte betænkning, at almen
menneskelige svagheder som smålighed, rethaveri og kollegial
misundelse findes hos ham såvel som hos andre, og det ville
være urimeligt at vente andet; men det må være et ufravigeligt
krav, at han er absolut objektiv i behandlingen af sit observations
materiale. Intet af dette må forvanskes, bortforklares eller stikkes
under stolen. Forsøger han på det, kommer han let til at bedrage
både sig selv og det samfund, han tjener, og som viser ham ube
grænset tillid. Højskolens holdning i den ejendommelige sag må
ses på baggrund af denne kendsgerning.
Omfanget af Højskolens undervisning og rammerne omkring
den er, som omtalt, blevet stærkt udvidet i de forløbne hundrede år.
Undervisningsformen er derimod forblevet næsten uændret og er
stadig nogenlunde identisk med den, der med Universitetet som
forbillede benyttes ved de andre højere læreanstalter i Danmark.
Kundskabsmeddelelsen foregår hovedsagelig ved forelæsninger,
i nogen grad tillige ved overhøringer (eksaminatorier) samt i be
tydeligt omfang ved øvelser på laboratorier, klinikker og tegne
stuer. Deltagelse i visse øvelser er og må nødvendigvis være obli
gatorisk, men undervisningen er i øvrigt „fri“, d.v.s. der er ingen
mødepligt til forelæsninger eller eksaminatorier, og de studeren
40




