DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

budsmand undersøge sagen med alle dens udløbere og biomstæn

digheder. Der foreligger fra hans hånd derom en udførlig betænk

ning på 120 sider, hvori det bl. a. siges, at nedsættelsen af den

omtalte kommission var juridisk og saglig berettiget. Der var vel

både fra kommissionens og doktorandens side begået visse fejl,

men der bestod intet rimeligt forhold mellem disse fejl og det ind

tryk, der var blevet bibragt offentligheden om forholdene på H ø j

skolen.

Det er svært at forstå både pressens og publikums holdning i

denne sag, og hvorledes den kunne udvikle sig til noget i retning

af en lokal Dreyfus-affære. Forklaringen skal kanske søges i den

overvældende interesse, der i de senere år har været vist alt, hvad

der angår teknik og naturvidenskab. „Naturens ædle dyrker“ er

blevet nationens helt og i presse og radio gjort til en slags over

menneske, hvad han naturligvis ikke er.

Det fremgår klart af den foran omtalte betænkning, at almen

menneskelige svagheder som smålighed, rethaveri og kollegial

misundelse findes hos ham såvel som hos andre, og det ville

være urimeligt at vente andet; men det må være et ufravigeligt

krav, at han er absolut objektiv i behandlingen af sit observations

materiale. Intet af dette må forvanskes, bortforklares eller stikkes

under stolen. Forsøger han på det, kommer han let til at bedrage

både sig selv og det samfund, han tjener, og som viser ham ube

grænset tillid. Højskolens holdning i den ejendommelige sag må

ses på baggrund af denne kendsgerning.

Omfanget af Højskolens undervisning og rammerne omkring

den er, som omtalt, blevet stærkt udvidet i de forløbne hundrede år.

Undervisningsformen er derimod forblevet næsten uændret og er

stadig nogenlunde identisk med den, der med Universitetet som

forbillede benyttes ved de andre højere læreanstalter i Danmark.

Kundskabsmeddelelsen foregår hovedsagelig ved forelæsninger,

i nogen grad tillige ved overhøringer (eksaminatorier) samt i be

tydeligt omfang ved øvelser på laboratorier, klinikker og tegne

stuer. Deltagelse i visse øvelser er og må nødvendigvis være obli

gatorisk, men undervisningen er i øvrigt „fri“, d.v.s. der er ingen

mødepligt til forelæsninger eller eksaminatorier, og de studeren