DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

fang er langt større end dengang og stadig vokser. En vis rationa

lisering af undervisningen er derfor blevet nødvendig og har vel

også fundet sted, men i relativt langsomt tempo.

Allerede i betænkningen fra 1855 slås der til lyd for udvidet

brug i undervisningen af „kompendier og repetitorier“ til støtte

for de traditionelle forelæsninger. Denne henstilling er blevet fulgt

gennem årene, og der findes nu trykte vejledninger eller lærebøger

i de fleste af de fag, som doceres ved Højskolen. „Repetitorier“

indtager dog langt fra den plads i undervisningen, som Højskolens

fædre efter alt at dømme havde tiltænkt dem, og mange lærebøger

viser iøjnefaldende tendenser til at gå både i dybden og bredden

ved stoffets behandling. Derved vokser de i omfang og får karak

ter af håndbøger med et meget stort sideantal og en mængde til

dels overflødige detailler. Sådanne bøger lader sig vanskeligt gen

nemlæse indenfor den tid, den studerende råder over, og kan give

anledning til unødig belastning af hans hukommelse.

Lærebogen må i dag betragtes som et overordentlig vigtigt led

i moderne rationel undervisning. Men skal den helt svare til sit

formål, må den være hensigtsmæssig og klart affattet, så den bli

ver overskuelig og let at læse. Tilvejebringelse af et godt lærebogs

materiale er derfor en vigtig opgave for enhver højere læreanstalt.

Løsningen af denne opgave har indtil nu helt været overladt til

de enkelte faglærere, men at samle stof til og skrive en lærebog,

som i eksakt overskuelig form giver en fyldestgørende oversigt over

det pågældende emne, er en så krævende opgave, at den vil over

stige mangen en lærers kræfter, og opgaven lettes ikke ved de vok

sende krav, der stilles til ham om også at drive forskning og videre

føre den videnskab, som det er hans opgave at docere. Dertil kom

mer, at trykning og udgivelse af en lærebog, hvis den ikke skal

blive urimelig dyr, gerne kræver økonomisk tilskud, da der i et

lille land som Danmark kun tør regnes med salg af relativt få

eksemplarer. Højskolen har dog bekostet og bekoster stadig udgi

velsen af en del lærebøger, og De studerendes Råd ved Højskolen

har med godt resultat gennem de senere år udfoldet prisværdige

bestræbelser for at billiggøre lærebøgerne ved selv at påtage sig

fremstilling af dem, men endnu kan det vist ikke siges, at behovet

for velegnede lærebøger er dækket.