42 / 363
rette som bevis for, at dens indehaver har lagt selvstændige viden
skabelige evner for dagen.
Når en doktorafhandling er antaget til forsvar, er det som regel
ensbetydende med, at forfatteren vil opnå den attråede grad. Selve
forsvaret, opponenternes godkendelse samt undervisningsrådets
stadfæstelse deraf betragtes traditionelt henholdsvis som en cere
moni og en formalitet. Kun i ét tilfælde har man brudt med denne
tradition, hvad der overraskende gav anledning til den måske mest
bevægede episode i Højskolens hundredårige historie.
Det kom under en doktorafhandlings forsvar til en skarp dis
kussion mellem doktoranden og en opponent ex auditorio. Oppo
nenten drog rigtigheden af visse opgivelser i tvivl og stillede derom
konkrete spørgsmål, som doktoranden under påberåbelse af tavs
hedspligt nægtede at besvare. Begge de officielle opponenter fandt
dog forsvaret tilfredsstillende, men vedkommende afdeling inden
for Højskolen anmodede undervisningsrådet om ved en sagkyndig
kommission at lade sagen undersøge nærmere og udsætte forsva
rets endelige godkendelse, til resultatet af undersøgelsen forelå.
Dette blev vedtaget, og kommissionen nedsat.
Rådets beslutning fandt omgående vej til dagspressen, og her
blev „affæren“ i den følgende tid sensationsstof med lidenskabelig
tagen parti for og imod samt indblanding af en række personlige,
sagen uvedkommende momenter. Kraftige, ja ubeherskede angreb
blev rettet mod undervisningsrådet, fordi det havde søgt at tage
objektiv stilling til en vanskelig sag, der direkte berørte Højskolens
renommé som videnskabelig lære- og forskningsanstalt. — At til
fældet ikke var enestående, og at en sådan stillingtagen kan blive
nødvendig, har senere vist sig ved en anden højere læreanstalt.
Sagen blev efter lange og besværlige forhandlinger afgjort ved
en ministeriel beslutning gående ud på, at bestemmelsen i den kgl.
anordning af 1935, som kræver undervisningsrådets godkendelse
af forsvaret, inden graden kan konfereres, skal fortolkes således,
at denne godkendelse er rent formel, og at rådets beslutning altid
må være i overensstemmelse med de to officielle opponenters. Da
begge disse i dette tilfælde havde godkendt forsvaret, var diskus
sionen dermed bragt til ophør, og doktoranden fik graden tildelt.
Ministeriet fandt senere anledning til at lade folketingets om
39