DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

Højskolen og jordbruget i Danmark

Planteproduktionen.

Hvis vi antager med Holberg, at „et Lands

Velfærd fornemmeligen bestaar udi Jordens D rift“, kan Danmark

med rette kaldes en velfærdsstat. Driften og udnyttelsen af vor

vigtigste råstofkilde agerjorden er i løbet af de sidste hundrede år

blevet udvidet og forbedret i en sådan grad, at dansk jordbrug

nu regnes blandt de bedste i verden. Denne udvikling står i nøje

forbindelse med Højskolens virksomhed indenfor det samme tids

rum og ville uden denne have været utænkelig. Det kan derfor

siges uden overdrivelse, at Højskolen har opfyldt det formål for

dens arbejde, der hentydes til i betænkningen af 1855, at meddele

de studerende en undervisning, „hvorved de paa virksom og om

fattende Maade ville blive satte i Stand til at hæve Agerbruget i

vort Fædreland til et højere T r in “.

Udviklingens omfang illustreres på anskuelig måde gennem

høststatistikken. Den fortæller, at Danmarks årlige høstudbytte nu

er på ca. 140 mill. såkaldte afgrødeenheder, og ved en afgrøde

enhed forstås vedtægtsmæssigt 100 kg korn eller den mængde af

anden afgrøde, der har samme værdi som foder for husdyr. Dette

er godt og vel dobbelt så meget som i 1915 og ca. 4 gange så meget

som i 1875, det første år, hvorfra der haves en nogenlunde pålide

lig høststatistik.

Kornprisen er for tiden ca. 40 kr. pr. 100 kg, og „kornværdien“

af vort samlede høstudbytte skulle således svare til 40 X 140 =

5600 mill. kr. årligt. Selv om noget over halvdelen af den samlede

høst består af „grovfoder“, d. v. s. roer og græs, hvis udnyttelses-

værdi er lavere end kornets, giver tallene et overbevisende indtryk

af planteproduktionens stigning gennem årene og denne stignings

betydning for landets økonomi.

Denne i sin art ret enestående udvikling har forskellige årsager

og er runden af forskellige kilder, hvoraf de fleste har haft deres

udspring på Højskolen.

Danmarks landbrugsareal, som nu udgør noget over 3 mill. ha,

er blevet forøget ved opdyrkning af hede, ved dræning og kultive

ring af mose- og kærarealer, ved inddæmning og udtørring af hav-

og søbund m. m., og der er alene derved indvundet over Vz mill.