DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

somhed. I disse virksomheder anstilles hvert år et meget stort antal

dyrkningsforsøg. Heri afprøves virkningen af gødninger enkeltvis

og i kombination, ydedygtigheden af de forskellige kulturplanters

sorter og stammer, bekæmpelsesmidler mod ukrudtsplanter og

skadedyr m. m.

Planteavlsforsøgsvirksomhedens vækst og udvikling markeres

af navne som T. Westermann, Th. Madsen Mygdal, F. Kølpin

Ravn, L. Helweg, K. Hansen og Karsten Iversen, mænd, der er

udgået fra Højskolen som kandidater eller har virket ved den som

lærere. Desuden af en mængde landbrugskandidater, der som

planteavlskonsulenter har formidlet forsøgsresultaterne med en

heldig kombination af deres indgående kendskab til praktisk land

brug og den teoretiske viden, de har erhvervet sig ved studiet på

Højskolen.

En anden faktor, som har bidraget stærkt til at øge og forbedre

vore afgrøder, er planteforædling. Dens formål er tiltrækning af

nye sorter og stammer af kulturplanter med forbedrede egenska

ber såsom større ydedygtighed i al almindelighed, øget stråstivhed

hos kornsorterne, bedre kvalitet som f. eks. et højere sukkerind

hold hos sukkerroen, forøget resistens overfor angreb af plantesyg

domme og skadedyr m. m.

Planteforædling er en ældgammel kunst, der i umindelige tider

har været udøvet alene på erfaringens grundlag. Nu hviler den

helt på den moderne arvelighedslæres eksakte regler, som plante-

forædleren af i dag derfor nødvendigvis må være fortrolig med.

Et afgørende bidrag til denne videnskabs hastige udvikling blev

ydet af W. Johannsen, der i tiden 1890—1905 beklædte stillingen

som lærer i plantefysiologi ved Højskolen. I en nu klassisk afhand

ling, der udkom i 1902, angav han princippet for „de rene lin je r4

i arvelighedslæren, påviste, at der må skelnes skarpt mellem be

greberne „anlægspræg“ og „fremtoningspræg4 hos individet, at

det første var konstant og upåvirkeligt af ydre faktorer, og at det

sidste måtte opfattes som en sum af arveanlæg og vækstvilkår.

Dermed skabtes mulighed for arvelighedslærens videre udvikling

på eksakt grundlag og for dens mangesidige, betydningsfulde ud

nyttelse såvel i plante- som i husdyravlen.