DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

og, mens den fungerede, været til megen nytte, er sikkert. Listen

over de 62 kandidater, som indtil 1922 har gennemgået det land

økonomiske fortsættelseskursus, omfatter en række af dansk jo rd

brugsvidenskabs betydeligste personligheder, bl. a. E. Lindhard,

H. N. Frandsen, Harald R. Christensen, J. Overgaard, Anton

Pedersen, K. A. Bondorff og Karsten Iversen, mænd, hvis virk

somhed har ligget såvel på undervisningens som på forsøgs- og

forskningsvæsenets områder og dér sat dybe og varige spor.

Specialkursus er, som sagt, beregnet for de af Højskolens kan

didater, der søger videregående videnskabelig uddannelse. For at

blive optaget på disse kursus kræves eksamen bestået med første

karakter, for landbrugs-, havebrugs- og mejeribrugskandidater

tillige matematisk studentereksamen eller realeksamen suppleret

med en adgangseksamen. Et specialkursus strækker sig over mindst

4 semestre. Det omfatter et hovedfag samt mindst to bifag. Studie

planen tilrettelægges ved forhandling mellem kandidaten og de

pågældende lærere og skal godkendes af Højskolens undervis-

ningsråd. Først med indførelse af denne ordning blev der i Dan

mark skabt betingelser for en virkelig tilfredsstillende teoretisk

videnskabelig uddannelse indenfor jordbrugsfagene, en uddan

nelse, der står på højde med den tilsvarende ved de udenlandske

landbrugsuniversiteter.

Ordningen har nu fungeret i godt 35 år, og noget over 100 kan

didater — hvoraf langt de fleste landbrugskandidater — har i

dette tidsrum aflagt eksamen efter specialkursus. Samtidig er

antallet af elever på fortsættelseskursus svundet stærkt ind, således

at denne undervisningsform nu reelt er afskaffet. Flertallet af dis

se „landbrugsmagistre“ har fundet beskæftigelse ved undervis

ning, forsøgsarbejde eller forskning og har dér gjort fortrinlig

fyldest. Adskillige af dem beklæder i dag lærerstillinger ved H ø j

skolen. Ovenstående uofficielle betegnelse for disse kandidater,

der længe har været benyttet af praktiske grunde, erstattes nu, som

rimeligt er, med den officielle titel licentiatus agronomiae samtidig

med, at der indføres enkelte mindre ændringer i eksamensplanen.

Det er foreløbig usikkert, om landets fremtidige behov for jo rd

brugsteoretikere vil kunne dækkes med den nuværende ordning,

som i flere henseender ikke er ideel. Det er således en decideret