Previous Page  57 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 363 Next Page
Page Background

omdannes til den størst mulige mængde forædlingsprodukter af

bedste kvalitet. Dertil kræves, at dyrene er „trivelige4, d. v. s. at

de holdes fri for sygdomme, at deres nedarvede egenskaber mulig­

gør en god udnyttelse af foderet, samt at der fodres rigtigt og

hensigtsmæssigt. På dette felt kommer veterinærer, aviseksperter

og dyrefysiologer ind i billedet, thi de skal sammen og hver især

sørge for, at disse betingelser er opfyldt, og helst tillige angive nye

retningslinier for fremskridt og forbedringer i husdyrbruget.

Denne opgave har Højskolens veterinær- og husdyrbrugsafde­

linger varetaget på bedste måde. Bekæmpelsen af sygdomme hos

vore husdyr har i det sidste århundrede gjort store fremskridt.

Kvægpesten, der før i tiden kunne decimere husdyrbestanden over

store landområder, er forlængst udryddet, i de seneste år også

kvægtuberkulosen. Den smitsomme kalvekastningsfebers årsag

blev påvist ved Højskolen 1896 af B. Bang, så den nu kan bekæm­

pes effektivt. Mund- og klovesygen, den mest smitsomme af alle

husdyrenes sygdomme, arbejder man intenst på at komme til livs,

og der er nylig på grundlag af danske undersøgelser fremstillet

en virksom vaccine imod den. Dertil kommer veterinærernes ind­

sats i levnedsmiddelkontrollen for altid at bringe sunde, friske

varer frem til forbrugerne, varer, der opfylder sundhedsautorite-

ternes og verdensmarkedets strenge krav, og som kan nydes uden

risiko for infektion af nogen art — samt hundreder af menige

dyrlægers arbejde til gavn for tusinder af kvægbesætninger rundt

om i landet.

Veterinærmedicinens udvikling i Danmark markeres ved en

række navne, hvoraf mange er blevet kendt langt uden for landets

grænser, deriblandt H. V. Stockfleth, Bernhard Bang, V. Stribolt,

C. O. Jensen og A. W. Mørkeberg, mænd, der alle har virket ved

Højskolen som lærere og derved bidraget til vort husdyrbrugs

nuværende høje stade.

Et andet vigtigt bidrag dertil er de raceforbedringer, som i

tidens løb er opnået ved systematisk avlsarbejde, et arbejde, som

i stigende grad hviler på moderne genetiske principper, og hvor­

ved dyrenes „ydelse4 af mælk, kød eller æg er blevet stærkt for­

øget. Dertil kommer forbedret røgt og pleje, navnlig i form af en

mere hensigtsmæssig fodring, hvorved det tilstræbes at give dyrene

54