omdannes til den størst mulige mængde forædlingsprodukter af
bedste kvalitet. Dertil kræves, at dyrene er „trivelige4, d. v. s. at
de holdes fri for sygdomme, at deres nedarvede egenskaber mulig
gør en god udnyttelse af foderet, samt at der fodres rigtigt og
hensigtsmæssigt. På dette felt kommer veterinærer, aviseksperter
og dyrefysiologer ind i billedet, thi de skal sammen og hver især
sørge for, at disse betingelser er opfyldt, og helst tillige angive nye
retningslinier for fremskridt og forbedringer i husdyrbruget.
Denne opgave har Højskolens veterinær- og husdyrbrugsafde
linger varetaget på bedste måde. Bekæmpelsen af sygdomme hos
vore husdyr har i det sidste århundrede gjort store fremskridt.
Kvægpesten, der før i tiden kunne decimere husdyrbestanden over
store landområder, er forlængst udryddet, i de seneste år også
kvægtuberkulosen. Den smitsomme kalvekastningsfebers årsag
blev påvist ved Højskolen 1896 af B. Bang, så den nu kan bekæm
pes effektivt. Mund- og klovesygen, den mest smitsomme af alle
husdyrenes sygdomme, arbejder man intenst på at komme til livs,
og der er nylig på grundlag af danske undersøgelser fremstillet
en virksom vaccine imod den. Dertil kommer veterinærernes ind
sats i levnedsmiddelkontrollen for altid at bringe sunde, friske
varer frem til forbrugerne, varer, der opfylder sundhedsautorite-
ternes og verdensmarkedets strenge krav, og som kan nydes uden
risiko for infektion af nogen art — samt hundreder af menige
dyrlægers arbejde til gavn for tusinder af kvægbesætninger rundt
om i landet.
Veterinærmedicinens udvikling i Danmark markeres ved en
række navne, hvoraf mange er blevet kendt langt uden for landets
grænser, deriblandt H. V. Stockfleth, Bernhard Bang, V. Stribolt,
C. O. Jensen og A. W. Mørkeberg, mænd, der alle har virket ved
Højskolen som lærere og derved bidraget til vort husdyrbrugs
nuværende høje stade.
Et andet vigtigt bidrag dertil er de raceforbedringer, som i
tidens løb er opnået ved systematisk avlsarbejde, et arbejde, som
i stigende grad hviler på moderne genetiske principper, og hvor
ved dyrenes „ydelse4 af mælk, kød eller æg er blevet stærkt for
øget. Dertil kommer forbedret røgt og pleje, navnlig i form af en
mere hensigtsmæssig fodring, hvorved det tilstræbes at give dyrene
54