78 / 363
fik rig anvendelse for alle disse egenskaber. Det var endnu i nogle
år en vanskelig opgave at stå i spidsen for Højskolen, og først i
1936 kunne han meddele ved årsfesten, at finanslovsforslaget i
modsætning til tidligere år i væsentlig grad havde taget hensyn til
Højskolens ønsker. Hermed var et vendepunkt passeret, og heri
havde Carl H. Hansen sin store andel.
I hans direktørperiode blev en række betydningsfulde sager
gennemført. 1935 indførtes Højskolens doktorgrader, 1936 opret
tedes Arboretet, 1938 opførtes mejeri- og slagteribygningen med
støtte fra slagterierne, og i 1939 indførtes en ny undervisnings- øg
eksamensplan. Som menneske var Carl H. Hansen jævn og ligetil.
Al højtidelighed og kunstig værdighed var ham fremmed. „Vil
folk have teater, kan de gå andetsteds hen", sagde han engang, da
en festlighed på Højskolen skulle planlægges. Men Højskolees
værdighed, dens ve og vel lå ham stærkt på sinde. Han var dens
dygtige og ivrige tjener.
1939 blev professor Niels Bjerrum udnævnt til direktør for
Højskolen, og han beklædte posten til 1946, en periode, som den
anden verdenskrig kastede sin dybe skygge over og gjorde til en
vanskelig tid både for lærere og studerende. Men størst var van
skelighederne for den, der var Højskolens ansvarlige leder. De
tårnede sig efterhånden op og var, som det syntes, tit forbundet
med direkte fare. Da var det godt, at Højskolen havde en direktør,
som med uforstyrret sindsligevægt og uden frygt varetog sit hverv
og i det daglige virkede opmuntrende på sine omgivelser. Uden
lyspunkter var den mørke periode ikke. Veterinær- og Landbohøj-
skolekollegiet fra 1944 står som et minde om offervilligt sammen
hold om en stor opgaves løsning og på særlig måde om professor
Bjerrums indsats og indflydelse.
1946 udnævntes Højskolens nuværende direktør, professor N.
Thorkil-Jensen.
Den højeste myndighed i videnskabelige og undervisningsmæs
sige spørgsmål har undervisningsrådet, som består af alle Hø j
skolens selvstændige lærere — i alt for tiden 60. Rådets arbejds
område er som en naturlig følge af Højskolens størrelse og dens
forskellige studieretninger meget stort. Det omfatter f. eks. udar
bejdelse af undervisnings- og eksamensplaner, indstilling til mini
75