82 / 171
78
1779 blev en »Opfostringsdreng« — oven i Kobet paa en af
Stadens reelle Gader — spiddet paa disse Spyd, der borede sig
dybt ind i hans Krop. I samme Nu hejsede den menneskekærlige
Tode sit Kampsignal og aabnede en Række heftige Angreb
paa disse »gyselige Haandangler«, hvis Tal stadig voksede rundt
om i Byen, »disse flammede Pikker«, man ej kunde se »uden
at erindre de Kroge, som Algiererne have i deres Stadsmure til
at fange nedstyrtede Forbrydere«.71)
Trods alt var Forkærligheden for at vierne Portene ved
»Rævesakser« af denne Art i stadig Vækst, i styg Kontrast til
»den ellers saa udraabte kiøbenhavnske Menneskekiærlighed«,
men den nidkære Læge bekæmpede dem uforknyt,72) og ogsaa
andre Røster løftede sig mod »Morder?Redskaberne«, som op?
vakte »en rædsom Gysen«, da man skulde tro, at de var — »en
Opfindelse af Menneskeædere for at se den første den bedste,
der snubler udenfor deres Vaaninger, spiddet og derpaa smaa?
hugge ham til et Maaltid«.73)
Efter 8 Aars Taalmodighed kunde Modstanderne af de »pa?
lisaderede Portkroge« endelig saa smaat se Frugterne af deres
Virksomhed modnes, og som »en glædelig og mærkelig Nyhed«
meddele, at flere og flere Borgere — blandt disse »retsindige«
ogsaa en Jøde — havde ladet »denne Vanære for en vel ind?
rettet Kongestad« fjerne fra deres Huse.74) Mangen forstokket
hyggede sig dog endnu bag et »saa mordisk Gjerde for Ind?
gangen til sin Boelig«, døv for Menneskekærlighedens Stemme
lukkede han itilmed Øjnene for den frygtelige Mulighed, — at
»vor dyrebare Kronprins«, lige saavel som enhver anden dødelig,
paa sine Spadsereture kunde udsættes for Fare.75)
Da Ildebranden 1795 fik ødelagt en Mængde af disse Port?
kroge, var deres Glanstid forbi; hist og her sad enkelte tilbage
— den Dag i Dag har Rundetaarn og Trinitatis Kirke endnu
deres gamle Hegn af flammede Pikke — men groede de op
paa de nyopførte Ejendomme, var »Politivennen«s skrappe
Redaktør nok Mand for at faa fjernet — »disse spanske Ryt?
tere, som engang var saa almindelige, men nu til Ære for Tænke?