80 / 171
76
man uhindret kunde passere hen over dem, men — rent bortset
fra, at dette Paabud langtfra fulgtes til Punkt og Prikke —
blev Ulemperne ikke mindre følelige, naar Lemmene stod
aabne.64)
Selv paa et saa befærdet Strøg som Amagertorv lurede en
Mængde af disse Faldgruber, som »Morgenposten« 1789 udtalte
Haabet om at se »tilskuffede«, og endnu ved Aarhundredets
Slutning løftede der sig indignerede Protester mod, at Øster*
gade gjordes farlig af disse »Vinduesgrøfter«.'15) Ofte var Kæl*
derhalsene dog formummede under
»Hænges kur e«
eller hele
smaa Bislag af Fjæle, der stundom kuplede sig som en Baldakin,
stundom formede sig som en barok, svungen Skærm eller et
simpelt Skraatag. Ved Siderne kunde der være anbragt smalle
Bræddevægge med udsavet Kant, saaledes at Kælderhalsen helt
omsluttedes af en Slags Portal »med Bildhuggerarbejd og Maling
ziret«,66) og midt i »Vangstykkerne« var der til Tider udskaaret
et kantet, rundt eller hjerteformet Kighul, gennem hvilket Kæl*
dermanden i Skjul paa sin Trappe kunde holde Øje med For*
tovet. (Fig. 13).
1 hyggelig Smaaborgerlighed groede disse Udbygninger langt
ud over Stenbroen, pynteligt malede i stærke Farver eller deko*
rerede paa forskellig Vis, og under Kanten af Skærmtaget fandt
de Handlende en velegnet Plads til i Kroge at ophænge Prøver
paa deres Varer. Mangen Borgermand listede i Tusmørket ned
ad den Kælderhals, »hvor Bacchus paa sin Tønde sad oven over
Skuret til Skilt og udpressede med sin højre Haand de ædle,
oplivende Druer i den forgyldte Pocal«,67) og i retfærdig Vrede
efterlyste en Guldsmed 1764 den Misdæder, der en Vinternat
fra hans Hus i L. Kongensgade skammeligt havde bortstjaalet
det hele Kælderskur, »som var gult anstrøgen og ziret med en
Vindrue«.68)
Lavt anbragt og utilladelig store i Omfang gjorde Kælder*
skærmene et føleligt Afbræk i Fortovsfærdselen, men til Gen*
gæld vidste Vægterne i Slud og Kulde at sætte Pris paa dem,
og sammenkrøbne i Kavajen med Morgenstjernen i Armen for*
kortede de i disse Kroge Nattens langsommelige Timer.