KøbenhavnskeGader

Blomsterelskeres Vinduer svulmede til Tider af et bugnende

Flor, hor blot hvor nænsomt og fint Edvard Storm 1782 besyn*

ger sine »oprigtige Veninder« i en »Ode til mine Urtepotter«:

»Her

Hy ac i n t hen

smiler,

hist brænder

Gy l d e n l a k ke n s

Knop,

dér

Tu l ip roden

hviler,

som snart skal spire malet op;

nu stiger blodbestænkt

Ne l l i k

frem af sit lysgrønne Moderbæger,

mens

Ro smar i nen

uforkrænkt

med Vaarens Farve Øjet kvæger.«45)

Borgere, som ikke havde Have bag deres Hus, tog stundom

til Takke med at omdanne Vindueskarmene til Blomsterbede,

og mange Smaafolk, som længtes efter en Køkkenhave, maatte

— som Wadskiær 1741 fortæller — i al Beskedenhed nøjes med

»en Fjæl hængende under Taget med et eller flere Ler*Kar med

Løg i«.46)

Naar Poeten trækker lidt paa Smilebaandet af denne fat*

tige Indretning som »givende en liden Prospect og Erindring

af« de berømte hængende Haver i det gamle Babylon, fortjener

det dog at anføres, at København ogsaa havde mere værdige

Efterligninger af disse at opvise. Oven paa Taget af et 3 Etager

højt Sidehus i Vestergade fandtes der saaledes 1756 »en liden

Lysthave«, forsynet med adskillige Frugttræer, 2 Æbletræer, 2

Kirsebærtræer, 2 Vinranker, samt et lille Lysthus af Brædder

med Tegltag og indvendig beklædt med Maatter.4')

Vinduerne genlød af Fuglesang; thi i det 18. Aarhundrede

var Fuglebure saa at sige selvskrevne i alle Hjem. Mest stands*

mæssige var naturligvis gyldne Gitre med spraglede Papegøjer,

der atter og atter averteres til Salg i Aviserne med en fristende

Skildring af samtlige Dyder og Talenter, de sad inde med. Deres

Talefærdighed, Sprogkundskaber og rige Farver udmales paa

den mest tillokkende Maade. Melmanden i Skidenstræde ud*

byder saaledes 1766 til Salg »en magnifique blaa Popegøye med