81 / 171
Medens disse barokke Kælderbislag ved Aarhundredets
Midte udfoldede sig i al deres Glans, lakkede deres Blomstring
mod Slut, da den sobre, klassieerende Smagsretning fra 1780erne
kraftigere begyndte at omforme Bygningerne og naturligvis paa
ingen Maade vilde taale Snyltegæster af denne Art.
1 det rene, nye Arkitekturbillede afløstes de derfor af flade
Saalbænke, Dækplader af bornholmske Sandsten, som baarne
af kanelerede Konsoller i klassisk Stil fik Plads over Kælder?
døren; i denne forfinede Form genopstod det gamle Skur efter
Branden 1795 i den hele By, og den Dag i Dag hører det til de
karakteristiske Smaatræk, som betinger det københavnske Em?
pirehus’ Ynde.
Med et Slag lod Barokkens Kælderskærme sig dog ikke feje
af Marken. I de Gader, Flammerne ikke naaede, forsøgte de
endnu et Stykke Tid at hævde Skansen; særlig Vintapperen paa
Hjørnet af Flalmstræde og L. Kongensgade vakte Forargelse
paa Grund af sit uforskammet lange Kælderskur, som gjorde
Fortovet »virkelig ubrugeligt«,,in) og endnu ind i 19. Aarhun?
drede levede de i »dejlig Mængde« videre. 1810 spærrede de
saaledes vedblivende Gammel Mønt ved paa den fornærme?
ligste Maade at rive Hatten af Hovedet paa Folk.‘°) —
Lidt efter lidt begyndte København allerede længe før 1795
at skyde Ham, idet en tydelig Stræben efter at krænge alt
det gammeldags pudsige og maleriske Vedhæng af Fa§aderne
gjorde sig stadig stærkere gældende i Aarhundredets sidste
Menneskealder. Husene skulde være strenge i Linjerne, rene
og lyse, og Kravet herom fandt i denne Periode blandt andet
et Udtryk, som fra visse Hold vakte den voldsomste Modstand.
Forbitrede over det Svineri, som gik i Svang i alle
Por tk roge
og forpestede disse med Stank, søgte Husejerne saaledes med
den voksende Renlighedssans at komme Uvæsenet til Livs ved
at afspærre dem med Jernbuer, der forsvarligt var væbnede
med Jernpikke. Lange og spidse strittede disse ej alene op og
ned, men tilmed vandret ud i Luften, saaledes at de — anbragt
umiddelbart op ad de smalle, overfyldte Fortove — let kunde
anstifte Ulykker.
I i