Previous Page  234 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 289 Next Page
Page Background

223

sidde ned. At læse en Avis var aldeles forbuden Frugt,

jeg tror forresten ikke, der holdtes andre Blade end

Adresseavisen. Forinden jeg nu gaar over til at tale

om Fritiden, skal jeg kun gøre den Bemærkning, at

Kosten var god og rigelig, og Omgangen lige saa, riaar

man var pligtopfyldende til det yderste. Jeg havde

nær glemt at fortælle, at til Drengens Gærning hørte

ogsaa dette hver Lørdag Aften at hente en Spand

Vand ved Posten, og med en Gulvklud vaske Disk,

m. m. inden Fejningen paabegyndtes.

Hvad Fritid angaar, da var der ikke meget deraf,

men for en Dreng som mig, der ikke havde et eneste

Bekendtskab, var det ogsaa i det første Aar uden Be­

tydning. Reglen var, at saavel Svend som Dreng havde

hver anden Søndag Eftermiddag fri, fra den Tid man

havde spist til Middag. Svendene skulde være hjemme

til Lukketid altsaa KL 11. Drengen 1 Time før, altsaa

KL 10. Da jeg nu, som omtalt, ikke havde noget Be­

kendtskab, troede jeg, at det var saa naturligt, at jeg

maatre opholde mig paa Folkeværelset den Søndag

Eftermiddag, det var min Fridag. Jeg kunde ønske at

sove lidt for hele Ugen, hvor Søvnen var saa knap til-

rnaalt, men den Vildfarelse blev jeg snart bragt ud af.

Vilde jeg ikke gaa ud, skulde jeg være i Butikken.

Kaar jeg nu ser tilbage derpaa, tror jeg nok, at det

var et forfejlet Opdragelsessystem. Jeg gik altsaa ud,

naar det var min Tur, for at lære Byen

o g

de for­

skellige Bydele af kende, men mine Ture vare kun

korte, thi da man i Læretiden ikke maatte være i Be­

siddelse af en rød Skilling, hvor skulde man saa gaa

hen? Til Afiensmadticl var jeg da hjemme og blev

hjemme. Svendene i den Forretning skulde, som oven­

for nævnt, være hjemme Kl. 11, men kunde undtagelses­

vis faa Tilladelse til at blive længer ude,

dog

er der­

ved at bemærke,

a t G adedørsnøglen

fik de

ik k e

Lov at

laane, den kom ikke ud af Huset. Drengen skulde

saadanne Søndage vente oppe og lukke

dem

ind. D'et

samme gjaldt, naar

H e rsk a b e t

en

enkelt

Gang var ude,