235 / 289
224
hvilket dog ikke gik tidt paa Det var haarde Kondi
tioner for en Dreng, hvem Nattesøvn i Forvejen var
saa sparsomt tildelt.
Den Periode, som jeg her taler om, var i Begyn
delsen af Fyrrerne, da man endnu handlede hele Søn
dagen, som det lied, for blændede Døre; det vil sige,
at naar Klokken var 9, blev der sat et Træskod for
Ruderne i Butiksdøren, hvilket Træskod blev borttaget
igen Kl. 4. Blev dette ikke overholdt, blev eller
kunde man blive noteret af den fra 9 til 4 omvandrende
Patrouille. Saa kom Helligdagsanordningen 1845, som
paabød Butikkernes Lukning om Søndagen fra 9 til 4,
ligesom al Handel forbødes i dette Tidsrum. Denne
Anordning hilstes med Jubel af saavel Svende som
Drenge. Det var jo et stort Tillæg til den i Forvejen
knappe Fritid.
I Begyndelsen syntes Principalerne ikke om denne
E'1 orøgelse af Fritiden for Folkene, og havde allehaande
Paaskud til at holde dem hjemme. Om ikke andet saa
skulde der ryddes op paa Loft og i Kælder. Dog
varede det ikke længe, inden disse Extraarbejder om
Søndagen faldt bort, og saavel Svende som Drenge
kom til at nyde godt af disse Søndagstimer
Som jeg før omtalte, havde man som Dreng ikke
nogensomhelst Raadighed over Penge, og ifølge Kon
trakten, som man dengang maatte indgaa paa, var det
udtrykkelig bestemt, at man i Læretiden ikke maatte
findes i Besiddelse af Penge eller Penges Værd uden
Principalens Vidende.
Som et Kuriosum skal jeg anføre, at Drengen 1
Søndag hvert Aar om Sommeren fik en Specie, altsaa
4 Kroner, til at tage i Dyrehaven for, Dyrehavspenge
kaldtes dette Beløb. Da slog man rigtig Gækken løs.
Man kørte fra Triangelen paa de dengang brugelige
2- eller 3-sædede Bøndervogne uden E^jedre, almindelig
den Gang benævnet Kaffemøller, for 1Mark til Skoven.
Hjemturen kostede det samme, og var der altsaa 10
Mark = 3 Kr. 33 Øre til at gøre sig tilgode for i