230 / 289
219
tage Svend eexamen, som bestod i Regning, Skrivning,
Varekundskab og Indpakning af forskellige Varer.
Den anden Meddelelse er af Foreningens nys afdøde
Formand Hr. He l l f a ch :
Da jeg var en 14 Aars Dreng, blev der af mine
Forældre lagt Planer for min Fremtid, og mange Ting
blev mig foreslaaet, til hvilke jeg ikke følte Lyst.
Født paa Landet, om end af Forældre udenfor Bonde
standen, var jeg saa indlevet med Bønder, og mest
vant til at omgaas disse, at jeg ikke kunde tænke
mig med Lyst at gaa til nogen Livsgærning, der ikke
kunde udføres imellem den Befolkning, hvori jeg var
opvoxet. Da jeg altsaa ikke selv kunde bestemme mig
for, hvad jeg vilde være — thi det, jeg helst vilde
være, var Bonde eller Landmand, og dette maatte jeg,
af hvilke Grunde veed jeg ikke, ikke blive — blev jeg
ikke længer spurgt om min Mening i saa Henseende,
og man valgte da for mig, at jeg skulde til Kjøben-
havn og lære Urtekramhandelen; endskønt hele min
Familie var ukendt i Kjøbenhavn, blev der opspurgt
en Lære til mig hos en af Byens største Urtekræm
mere, og den 1. Maj 1840 tog jeg med et tungt Hjerte
Afsked fra mit Hjem for mod Pakkeposten at sendes
til min nye Bestemmelse. Hvad det vil sige at rejse
nogle og tyve Mil med Datidens Postbefordring under
Navn af Pakkepost, er der vist kun meget faa Nu
levende, der have noget Begreb om. Alene Rejsen
gennem Sjælland varede omtrent 1 Døgn. Tænk nu
en Bondedreng, der omtrent aldrig havde været uden
for sit Fødesogn, fremmed og alene foretage en saa-
dan Rejse, lidende af Hjemve og opfyldt af bange
Anelser for Fremtiden, og man vil kunne tænke sig,
hvorledes min Sindstilstand var; dertil kom, at der ikke
i den store By, hvortil jeg var adresseret, var et eneste
Menneske, som vilde tage venligt imod mig.
Dog var der en, som jeg vel ikke kendte, men
hvem min Huslærer havde beordret til at tage imod
mig og vise mig hen til mit nye Hjem, og denne