228 / 289
217
mig at ringe paa Gadedøren, og oplukket af Pigen
spurgte jeg om min Bedstefader og Moster, men hun
faldt i Staver ved i saa pyntet en Herre at se lille
Jens, som ellers plejede at vise sig i en brun Vadmels
Kasseking med et Sortlærreds Forklæde hæftet op til
den ene Side; thi paa den Tid var det Skik, at Urte
kræmmerdrenge altid gik saaledes, naar de gik Ærinder
i Byen.“
To Medlemmer af Urtekræmmerforeningen have med
delt følgende om deres Læretid under Lavet til Brug for
nærværende Skrift. Den ene Meddelelse lyder saaledes :
I korte Træk vil jeg søge at skildre en Urte
kræmmerdrengs Stilling for ca. 50 Aar siden, det er
min egen Historie, jeg fortæller i efterfølgende Linier.
Den 30. August 1841 begyndte jeg min Fremtids
bane som Urtekræmmerdreng, Lærling kaldtes man
ikke den Gang. Jeg præsenterede mig for Svenden,
som tog meget haanlig imod mig, han skulde nemlig
skifte og jeg afløse ham; Principalen var desværre
bortrejst i nogle Dage. Svenden gjorde sig al mulig
Umage for at gøre mig ked af Pladsen og faa mig
bort, men det lykkedes ham ikke. Den første Dag
syntes aldrig at faa Ende, dog efterat jeg havde fejet
Butikken og øst 2 store Sumpe, som hver Aften og
hver Morgen maatte tømmes, naar Oversvømmelse
skulde undgaas, blev Klokken 11 og Butikken lukke
des. Jeg fik anvist mit Sovested, som bestod af nogle
sammentømrede uhøvlede Bræder, og det blev sagt
mig, at Vægteren vilde kalde paa mig hver Morgen
Kl. 479, da Butikken om Sommeren skulde være lukket
op Kl. 5, om Vinteren derimod først Kl. 6.
Principalen og jeg bleve efter faa Dages Forløb
alene om at passe Forretningen, vi havde meget at be
stille, saavel By- som Landhandel, men kun en Karl
om Formiddagen, og som Følge heraf maatte jeg dag-
lig gøre endel af hans Arbejde, jeg maatte ofte feje
Gaden, køre med Trillevognen belæsset med Varer til
Fragtmændene, og om Vinteren ikke sjælden hugge