![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0229.jpg)
218
Rendestenen op, naar Gadekommissæren paabød, at
den skulde ophugges.
Som ovenfor sagt begyndte min Læretid den 30.
Aug., men da Drenge kun 2 Gange om Aaret bleve
indskrevne i Urtekræmmerlavets Protokoller, nemlig
Januar og Juli, maatte jeg vente med at blive ind
skrevet til 2. Januar 1842 og tabte derved 4 Maaneder
af min Læretid; Kontrakten blev udstedt og lød paa,
at jeg skulde være 5 Aar i Lære, have Kost og Logi
og ellers intetsomhelst andet.
Den lange Arbejdstid blev der ofte talt om af
Principalerne indbyrdes, og efter mange Omstændig
heder bleve de enige om at lukke Butikkerne Kl. 10
om Aftenen; denne Aftale holdt sig dog ikke længe, inden
en Maaned holdt vi igen alle aabent til Kl. 11
Friheden var just ikke stor, vi havde alle Lov til
at drive Handel baade Søn- og Helligdage, naar blot
Butiksdøren var „blændet“ d. v. s. et Brædt eller en
Skodde anbragt for Ruden i Døren, saa var Loven sket
Fyldest og enhver havde Lov til at handle; men var
Døren ikke blændet, blev man mulkteret, naar Patrou-
illen, som bestod af 2 Politibetjente og 2 Vægtere i
fuld Uniform og med Morgenstjernen paa Skulderen,
opdagede det; oftere end hveranden Søndag fra Kl.
4, 5 om Eftermiddagen kunde der ikke være Tale om
at faa fri, og Svendene havde ej heller synderlig mere
Frihed.
Saa kom Helligdagsanordningen 1845, som paabød
Butikkernes fuldstændige Lukning om Søn- og Hellig
dage fra 9 til 4, saa jublede baade Svende og Drenge for
Friheden, men desværre for tidlig. Principalerne mente,
at de unge Mennesker ikke havde godt af den megen
Frihed, men sørgede for, at der var indvendigt Arbejde
nok, som saa rart kunde gøres i den Tid, Butikken
var lukket; jeg fik ikke mere Frihed, end jeg havde
haft tidligere.
Da saa
5 l/2
Aar vare gaaede, indstilledes jeg til at