179 / 237
168
Dette blev det sidste Skrift, Georg Brandes selv kom til at udgive.
Inden Omtalen af senere udgivne Efterladenskaber maa den Bog næv
nes, der udkom næsten samtidig med »Sagnet om Jesus« i 1925. Det er
»Hellas«, det græske Navn fo r Grækenland, hvortil Brandes saa ofte
havde følt sig draget i sin Ungdom, men først naaede at komme i sin
Alderdom.
Den indleder med to større A fhandlinger om Landets store Digter-
skikkelse Homer; det var oprindeligt de to Foredrag, Brandes som an
detsteds omtalt holdt i Universitetets Festsal i 50-Aaret for sin første
Forelæsning, det ene omhandlende Odysseen. Derpaa følger en Artikel
om den græske Historieskriver Xenofons Værk »Anabasis«; de to sid
ste handler om Hellas før og nu, om Grækenlands Sammenbrud under
Verdenskrigen og den Politik Ententen drev med Landet til dets store
Skade.
Det blev Paul V. Rubow, der sammen med Axel Fraenckel kom til
at samle det meste af det, der endnu lod sig udgive i Bogform af Bran
des’ seneste Arbejder. Tre lødige Samlinger Essays og Erindringer,
Studier og Strejftog, fulgte hinanden inden for Aarene 1929— 32; der
indlededes med »L iv og Kunst«.
Heri forelaa i Rækkefølge: Brandes’ Indledningsforedrag ved Bog
udstillingen i 1922, hans sidste trykte Artikel, der omhandlede den
franske Skribent Etienne Dolet, som i 1546 henrettedes, anklaget for
Atheisme, supplerende Artikler til tidligere Brandes-Studier: den nye
ste Shakespeare-Forskning, Kvindeskikkelser i Byrons Levned og om
Voltaire, fremdeles Afhandlinger om Mordet paa den franske Skuespil
lerinde Adrienne Lecouvreur i 1730, om Thorvaldsens Museum, hans
Ungdom og nogle Kvinder, knyttet til hans Navn, om Fru Heiberg og
endelig om Brandes’ Ven gennem en lang Aarrække, den franske Mini
sterpræsident Georges Clemenceau. Stykkerne om Thorvaldsen er, iføl
ge Udgiverne, Levninger af Planen til den eneste a f de store Heltebøger,
som Brandes ikke naaede at faa skrevet, skønt hans inderste Tanker
havde kredset derom fra hans 50de Aar.
Der kan være Grund til at citere noget af Udgivernes Forord til den
ne første Bog — det vil i nogen Grad give Oplysning ogsaa om Hen
sigten med de to næste Bind fra de paafølgende Aar:
»Med en enkelt Undtagelse stammer alle de følgende Afhand
linger og Artikler fra Forfatterens sidste Tiaar. Udvalget er meget
knapt og nærmest foretaget ud fra det Synspunkt, at saa mange
Typer som muligt af Georg Brandes’ alsidige Kritik skulde repræ