GeorgBrandes

166

»En højst forvirrende Omstændighed ved Redaktionen af den

Samling mindre Skrifter, der efter Marcus 14, 24 besynderligt be

nævnes »Det ny Testamente«, er den, at disse Skrifter ikke er

stillede i Tidsorden, de ældste forrest, de senere efter deres A ffat

telsestid. Denne er vistnok ikke ganske sikker; men sikkert er det,

at den aldeles ikke stemmer med den Orden, i hvilken Skrifterne

staar. Hvad der gør Spørgsmaalet særlig vanskeligt er, at de fleste

Skrifter er bievne underkastede Omarbejdelser, Sløjfninger og Til

føjelser, saa de forskellige Partier af samme Skrift er af forskellig

Dato.«

Samtidig med at forsøge at paavise den deraf opstaaede Sammen

hængsløshed, peger Brandes saa paa forskellige Lighedspunkter mel

lem de nytestamentlige Forestillinger og ældre Religioners, viser Evan

geliernes historiske Fejlsyn paa forskellige Punkter og beklager, at der

herved er

»foraarsaget ubodelig Skade, udbredt en Mangfoldighed af uover

vindelige Fordomme, gjort det næsten umuligt for en sandere Op

fattelse af historiske og sjælelige Kendsgerninger end den tilvante

at trænge igennem endog hos den forstandigere Del af Menneske

heden.«

Allerede S. 15 naar Brandes til sin Formodning i følgende Sætning:

»Christusskikkelsen som et Ideal af Aandsoverlegenhed, Men

neskekærlighed, Barmhjertighed, Renhed, var mange Aarhundre-

der ældre end den højsindede Almuesmand fra Galilæa, der for

1900 Aar siden som historisk Skikkelse siges at have virkeliggjort

dette Forbillede, og Skikkelsen vil paany i Aarhundreder overleve

ham, selv om han som Menneske formodenlig aldrig har været til.«

Og S. 18— 22 giver han Eksempler paa, at

»Lidelseshistoriens Enkeltheder er sammenplukkede af Udsagn i

det Gamle Testamente, stadig med Vendingen, at saaledes skete

det, ford i en gammel Spaadom skulde gaa i Opfyldelse.«

Intet Under, at Bogen vakte Opsigt og Røre, Modsigelse og Forar

gelse, der i nogen Grad kunde minde om det Gny, der i 70’erne stod om

Brandes’ Person. Han trækker da ogsaa selv Forbindelseslinjen i For

ordet til den næste Bog »Petrus«, der fortsatte Emnet det følgende

Aar, 1926:

»Den lille Bog »Sagnet om Jesus« har

forbauset

danske Læsere

og særlig hvad der kaldes dansk Kritik, i hvilken Bogens Forfatter

dog maaske indtager en Plads. Den danske Literatur vilde staa

højere, vilde have mere af Næb og Kløer, om den noget oftere hav