GeorgBrandes

163

De to Maaneder af det halve Aar havde han ligget til Sengs.

Men hvad enten han var oppe eller sengeliggende, arbejdede han,

skrev han —•8, 10 ofte indtil 18 Timer om Døgnet.«

Og Tempoet fortsættes: Det følgende Aar, 1918, foreligger to Bind

»Cajus Julius Cæsar«. Den afdøde norske Historiker, Professor Edv.

Buli har i 1. Aargang af Nordens kritiske Revy »Litteraturen« anmeldt

den — der er Grund til at omtale denne Anmeldelse: den fremhæver

Dele af Bogen som mesterlig og anerkender, at den giver et stort og

levende Billede af Cæsarskikkelsen, men paapeger ogsaa de svage Si

der, Indvendinger som nemlig ogsaa til en vis Grad kunde fremføres

mod de øvrige her omtalte Værker. Edv. Buli skriver (»oversat« til

D an sk ):

»Bogen er komponeret omtrent paa samme Maade som Parallel

værket om V oltaire: først et lidt filmsagtigt — levende, men flim

rende — Billede af Tiden, med Præsentation og Karakteristik af en

talløs Masse B ifigurer; dernæst en sammenhængende Livsskil

dring, stadig isprængt Brandes’ egne Reflektioner og Betragtnin

ger. ... Cæsars enkle Storhed kommer stærkt og smukt frem gen

nem Fortællingen, mens derimod Beundringen fo r Helten har gjort

Brandes uretfærdig overfor Cæsars Mordere. Store Frihedshelte

var de rigtignok ikke, men en saa ubetinget gemen, lavpandet

Usselhed som Brandes tillægger dem, var de dog ikke fyldt af.

Baade menneskelig og historisk havde de Uret, og der var sikkert

en betydelig Portion af misundelig Smaalighed blandt deres Mo

tiver; men det er ligefuldt uretfærdigt, og det forhøj er heller ikke

Cæsars Storhed, naar Brandes frakender dem enhver Idealitet, et

hvert principielt politisk Syn.

Ogsaa i Skildringen af Tidskoloriten og Milieuet forekommer

der mig at være nogen Overdrivelse. Vist var den romerske Over

klasse, baade Adelen og Pengearistokratiet, paa Cæsars Tid raad-

den og bedærvet, og vist er det fristende at trække al Ynkeligheden

frem, særlig fristende naturligvis med det Sortsyn paa Menneske

ne, Brandes med Aarene har faaet. ... en skarpere Kildekritik vilde

have gjort Billedet sandere. Men Brandes er jo heller ikke en pro

fessionel Historiker, og det er ikke afgørende, at der kan Jrejses

Indvendinger.«

Efter Udgivelsen af denne Bog paabegyndes en ny Udgave af »Sam

lede Skrifter«, Verdenskrigens Afslutning og det sønderjydske Spørgs-

maal belyses som nævnt gennem hver sin Bog fra Brandes’ Haand, han

udgiver sine Taler, og i 1921 — lige inden sit firsindstyvende Aar —

kommer endnu en stor to Bind stærk Levnedstegning, nemlig om »Mi-