Previous Page  218 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 237 Next Page
Page Background

207

strømningerne«s Tilblivelse, om Striden, der stadig tilspidses, alt me­

dens den aflejrer Bitterhed og Skuffelse i hans Sind. Da ogsaa Haabet

om Ansættelse ved Universitetet brister, er Maalet fuldt, og efter no­

gen Tids omflakkende Liv følger Indlevelsen i Berlin, hvor hans Ar­

bejde omsider skaffer ham den Anerkendelse, der var noget af en

Livsbetingelse for Brandes. I dette Bind afsluttes »Et Tiaar«, som Bo­

gens Undertitel lyder, Tiaaret 1871— 81.

Tredie og sidste Bind, der bærer Undertitlen »Snevringer og Hori-

zonter«, indeholder en Indholdsoversigt, der langt tydeligere end i de

to foregaaende Bind giver en virkelig Oversigt; derfor aftrykkes den

her i sin Helhed:

Udlændighedens Afslutning — Ny Begyndelse i Kjøbenhavn — Al­

mindeligt Frafald — Stor Foredragsrejse — Dansk Politik og Aands­

liv — Sommerferie og Efteraarskampe — Andet Ophold i Polen — For­

hold til Udland og Indland i 1886 — Rusland — Hjemlige Angreb —

Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde — Udflugt til Sverig og

Norge — Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris — Haarde

Tider — Opgang i Indflydelse — Rødt og Graat.

Kun det sidste Afsnits Betegnelse kunde maaske trænge til en Kom­

mentar og en Tidsbetegnelse for at afrunde den tilstræbte Oversigt

over »Levned«. Den lige foran nævnte Opgang i Indflydelse sigter bl.

a. til Udsoningen med Drachmann og den store Fest for Brandes i Ef-

teraaret 1891, hvor man fejrede 25-Aars-Dagen for Udgivelsen af hans

første Skrift. Saa kommer »Rødt og Graat«, efter at Brandes i al Kort­

hed har omtalt Dr. Paludans Ansættelse som Litteraturprofessor ved

Universitetet — og der indledes:

»Jeg kendte nu tilbunds min Stilling som aandelig Fører paa

dansk Grund. Talte jeg i fleres, i en Gruppes, endsige i det danske

Folks Navn, faldt man mig straks i Ryggen, misbilligede og for-

negtede mig. Afslog jeg at optræde, gjorde man fra de forskelligste

Sider gældende, at jeg svigtede min Pligt, anførte Noblesse oblige

[Adel forpligter] og andre smukke Talemaader.«

Endnu nogle Smaarejser og Oplevelser berettes der om — sidst

Broderen, Ernst Brandes’ sørgelige Død i August 1892, der som et

uventet Slag traf den ældre Broder. Som en Slags Afledning følger den

forannævnte Redegørelse for de store Monografiers Betydning for

Brandes selv. De, der ønsker at studere Brandes nærmere, henvises og­

saa til den udvidede Udgave af »Levned«s første Bind, der ganske vist

kun foreligge* paa Engelsk: »Recollections of my childhood and