218 / 237
207
strømningerne«s Tilblivelse, om Striden, der stadig tilspidses, alt me
dens den aflejrer Bitterhed og Skuffelse i hans Sind. Da ogsaa Haabet
om Ansættelse ved Universitetet brister, er Maalet fuldt, og efter no
gen Tids omflakkende Liv følger Indlevelsen i Berlin, hvor hans Ar
bejde omsider skaffer ham den Anerkendelse, der var noget af en
Livsbetingelse for Brandes. I dette Bind afsluttes »Et Tiaar«, som Bo
gens Undertitel lyder, Tiaaret 1871— 81.
Tredie og sidste Bind, der bærer Undertitlen »Snevringer og Hori-
zonter«, indeholder en Indholdsoversigt, der langt tydeligere end i de
to foregaaende Bind giver en virkelig Oversigt; derfor aftrykkes den
her i sin Helhed:
Udlændighedens Afslutning — Ny Begyndelse i Kjøbenhavn — Al
mindeligt Frafald — Stor Foredragsrejse — Dansk Politik og Aands
liv — Sommerferie og Efteraarskampe — Andet Ophold i Polen — For
hold til Udland og Indland i 1886 — Rusland — Hjemlige Angreb —
Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde — Udflugt til Sverig og
Norge — Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris — Haarde
Tider — Opgang i Indflydelse — Rødt og Graat.
Kun det sidste Afsnits Betegnelse kunde maaske trænge til en Kom
mentar og en Tidsbetegnelse for at afrunde den tilstræbte Oversigt
over »Levned«. Den lige foran nævnte Opgang i Indflydelse sigter bl.
a. til Udsoningen med Drachmann og den store Fest for Brandes i Ef-
teraaret 1891, hvor man fejrede 25-Aars-Dagen for Udgivelsen af hans
første Skrift. Saa kommer »Rødt og Graat«, efter at Brandes i al Kort
hed har omtalt Dr. Paludans Ansættelse som Litteraturprofessor ved
Universitetet — og der indledes:
»Jeg kendte nu tilbunds min Stilling som aandelig Fører paa
dansk Grund. Talte jeg i fleres, i en Gruppes, endsige i det danske
Folks Navn, faldt man mig straks i Ryggen, misbilligede og for-
negtede mig. Afslog jeg at optræde, gjorde man fra de forskelligste
Sider gældende, at jeg svigtede min Pligt, anførte Noblesse oblige
[Adel forpligter] og andre smukke Talemaader.«
Endnu nogle Smaarejser og Oplevelser berettes der om — sidst
Broderen, Ernst Brandes’ sørgelige Død i August 1892, der som et
uventet Slag traf den ældre Broder. Som en Slags Afledning følger den
forannævnte Redegørelse for de store Monografiers Betydning for
Brandes selv. De, der ønsker at studere Brandes nærmere, henvises og
saa til den udvidede Udgave af »Levned«s første Bind, der ganske vist
kun foreligge* paa Engelsk: »Recollections of my childhood and