217 / 237
206
Saaledes indleder Brandes tredie Bind af sit »Levned« — og S. 380
forekommer følgende:
»Den, der vil fortælle sit Levned, kan love sig selv og andre at
være sanddru, ikke, som det barnagtigt kræves af ham, at være
upartisk. Sterne [en engelsk Humorist] har med Rette bemærket,
at overhovedet slet Intet bliver ganske upartisk gengivet; ifald
man vilde sige, at Spejlet som Gengiver udgør en Undtagelse, saa
drejer det dog vor Skikkelse om og gør højre Haand til venstre.
Det er vel nærmest Harmen over de Vrængbilleder af En, der
sættes i Omløb, og Væmmelsen ved dem, som i fremrykkede Aar
gør En og Anden til Selvbiograf.«
Dette er Brandes’ Syn paa sit eget Levned — uden Interesse er det
ikke at sammenholde disse to Citater med et fra hans Forord til Fyrst
Krapotkins »En Anarkists Erindringer« 1900, hvor det hedder:
»I indeværende Aarhundrede plejer fremragende Personlig
heders Selvbiografi at være formet efter et af disse to Mønstre:
Saa talentfuld og saa indtagende var jeg; saa anerkendt og beun
dret blev jeg (Johanne Luise Heiberg). Eller: Saa talentfuld og
elskværdig var jeg; saa miskendt blev jeg og saa haarde Kampe
havde jeg at bestaa, før jeg naaede Berømmelsens Krone (H. C.
Andersen). I begge disse Arter af Levnedsbeskrivelse er Forfatte
ren mest sysselsat med, hvad hans Medmennesker har ment og
sagt om ham. Forfatteren af denne Selvbiografi [Krapotkin] er
ikke optaget af sine Evner, har heller ikke skildret nogen Kamp
for at se dem anerkendte; endnu mindre viser han sig sysselsat
med Omverdenens Domme; hvad andre har ment om ham, nævner
han end ikke med et Ord.«
Fem Aar senere begyndte Brandes Udgivelsen af sit eget »Levned«,
der 1905— 08 kom i tre store Bind paa henved 1200 Sider. 1. Bind, der
omtaler hans Drenge- og Ynglingeaar samt hans Ungdomsliv og de to
første Udenlandsrejser, er det lettest tilgængelige, »en virkelig lære
rig Bog«, som Brandes selv har kendetegnet den. Det er de to sidste
for den Sags Skyld ogsaa, men her savnes i stærkere Grad den »Min
dets Mildhed, som gør Bogen om Julius Lange saa køn, medens Ryt
men er udtrykt i et ringere Stof og opfattet af et Sind, som det smaa-
lige har smittet«, som Vilhelm Andersen siger det i en Sammenligning
mellem Brandes’ Bog om Shakespeare og »Levned«.
Andet Bind fortsætter Skildringen af Italiens-Opholdet. Det betød
uhyre meget for Brandes, der her samlede Kræfter til det »Gennem
brud«, han samme Efteraar 1871 skulde indlede med sine Forelæsnin
ger ved Universitetet i København. Videre hører man om »Hoved