GeorgBrandes

204

regnet Holdning, idet Fru Rose Philipson kom ham imøde. Han

bøjede sig ridderlig over hendes Haand og kyssede den — og gik

saa med hende frem mod de tause Klynger, med et blandet Udtryk

af tilfreds Utilfredshed over den pludselige Taushed, hvortil hans

Tilsynekomst gav Anledning. Saa tabte han sig i de inderste Klyn

ger, spørgende, fortællende og eftersporende paa samme Tid1).

Sikkert et træffende Billede af Brandes, som Henri Nathansen hav

de kendt saa godt gennem den sidste Menneskealder. Senere i Bogen

holder Brandes en Tale, hvis Virkemidler ikke er væsensforskellige fra

dem, der skildres i »A f Hugo Davids Liv«, men alligevel danner et in

teressant Supplement for dem, der har hørt ham tale.

Endelig har

Anders Olsen

i sit Skuespil »Maskinen«, 1934, anvendt

Brandes’ske Træk til sin Hovedperson, den socialpolitiske Skribent og

radikale Skoleleder Dr. Thomas Eden.

Ogsaa til Poesi har Brandes naturligvis inspireret. Karl Gjellerups

Digtsamling »Rødtjørn« 1881, S. 112— 33 og Sophus Schandorphs

»Samlede Digte« 1882, S. 97 kan nævnes. Holger Drachmann offent

liggjorde 25. Oktober 1891 et langt Hyldestdigt i »Illustreret Tidende«;

det findes delvis optrykt i Brandes’ »Levned« III, S. 320— 22. Anled

ningen var 25-Aarsdagen for Brandes’ første Skrift og Festen herfor;

til samme Lejlighed havde ogsaa Axel Henriques som før nævnt digtet

en Sang, optrykt i »Sganarels Kjøbenhavnerviser i Udvalg« 1925.

Fra 1891 findes Oscar Madsens Digt »Mellem Slagene« i Samlingen

»Den vilde V in«; i hans »Decemberdrømme« S. 33— 35 er Tonen en

anden. I »Studenterbladet« 3. November 1896 fandtes Digte til Bran

des af Kai Hoffmann, Ludvig Holstein, Louis Levy, L. Mylius-Erichsen

og L. C. Nielsen. Niels Møller skrev ved 60 Aarsdagen i »Tilskueren«

et længere Digt, medens Valdemar Rørdam lod sin Hilsen trykke 1903

i »Karneval«, der tillige er tilegnet Brandes. 1904 kom Mylius-Erich-

sens grønlandske Samling Digte »Isblink«; heri hyldes Hørup og Bran

des.

Paa Georg; Brandes’ 70-Aarsdag 1912 indleder Sophus Michaélis

»Tilskueren«s Festskrift med en længere vercificeret Hilsen. Ved sam

me Lejlighed offentliggør Henrik Pontoppidan sit skeptiske Digt i »Po

litiken«.

Desuden findes i nyere Tid Hyldestdigte bl. a. af Aakjær, Hans

Ahlmann, Kaj Friis-Møller, Axel Juel, Thøger Larsen, Fr. Nygaard,

Seedorff Pedersen og Johannes Ursin.

’) Nævnte Bog S. 84.