GeorgBrandes

200

op, saa de hvide Vægge svarede tilbage med kolde hvasse Stød,

snart smygede Stemmen sig som Vind gennem Korn, sommerlig

lunende og blid. Over hans Ansigt trak Afsky og Spot og Mistro

sin beske forvrængede Grimace, saa spillede et Smil af ungt Ko

ketteri og kvindelig Ynde om hans udtryksfulde Læber — og atter

drog Livet sin Sol og Skygge over hans Ansigt, forskønnende, kar-

rikerende, indtil han løftede det op over Vandene og lod det gen-

nemstraale af Ilden og Aanden i sit eget Væsen.«

Mod Bindets Slutning (S. 270) lader Nathansen sin Helt læse et

Digt til Dr. Frank i et Hovedstadsblad; det slutter:

Jeg ser D eres lid en d e H oved,

bøjet af b itter E rfaring —

ser D eres straalende, lø fted e H oved,

h v id t som en Aabenbaring.

Jeg ser Dem , hvor B ølgen gaar højest,

en Stridsm and bland t m ange i F raade og Sprøjt —

og dog saa sæ lsom t alene,

ene som den, der staar højt*

Ogsaa i sidste Bind forekommer Dr. Frank, særlig Side 247— 57.

I 1918 kom desuden »Den muntre Død«, et Tidsbillede af

Tage

Hebo;

Bogen begynder med en Forelæsning i Universitetsannekset,

hvor vi præsenteres for Georg Brandes som Dr. Roarsen. Der er dog

ikke tænkt paa en Brandes-Forelæsning; men de urolige Optrin skil

drer Dr. Konrad Simonsens Auditorium i 1912, da Brandes-Angribe

ren blev pebet ud og hindret i at tale af en Flok Unge fra Studenter

samfundet. Men i Bogen er det Georg Brandes, der i den store Krigs

Tid taler om Nationalisme.

Forfatteren giver et Rids af hans Mimik, Bevægelser, Stemme, de

spændstige, energiske Fingre, det urolige, indfiltrede Haar, den fast

indtrukne Hage og Panden med

»to lange Rynker på tværs sænket på Midten over Næsen i en gan

ske fin Spids og hævende sig til begge Sider i Buer som et Par ud

spilede Vinger, der hyppig, mens han talte, kom skarpt til Syne

og ligesom truede med at bære Tankerne bort i en vild, undrende

Flugt.«

Endnu et Par Steder forekommer Dr. Roarsen — mod Bogens

Slutning saaledes atter som Foredragsholder.

»En Mand gik ned fra Jerusalem« hed et 3-Akts Skuespil, som

Hel

ge Rode

udgav i Aaret 1920; man diskuterede straks efter dets Frem

komst Stykkets Hovedpersoner rundt om i Dagspressen. Paa direkte