71 / 196
64
Plads; tlii jeg liører, at disse ere nu saa almindelige i
Kjøbenhavn, at man næppe kan tale med en Mand der
i Byen, han jo er Medlem enten af det ene eller det
andet eller af begge og flere tillig e ; men ikke des min
dre, om jeg var en bosiddende Mand der i Byen, vilde
jeg dog in tet Øjeblik betænke mig paa at underskrive
den, endog forudsat, a t jeg var Medlem af begge. Ikke
fordi jeg holder dem for uanstændige, men fordi de ikke
kunde tillade mig at opfylde Borgerdydsselskabets store
Pligt, som dog har mere Ret paa mig, som Borger og
mit Fædernelands Ven, end hine behagelige Forbindelser;
thi det er dog nok vist, at af alle tilladelige Fornøjel
ser ere især dramatiske Selskaber de, der henriver Men
nesket mest og stærkest underholder hans Lyst til Tids
fordriv, ja vel ikke sjælden frister ham til en eller an
den Udsvævelse, naar den modne Alder og Erfarenhed
endnu ikke har befæstet hans Sind.
Dog jeg overlader til Politikeren at bedømme disse
Selskabers Nytte eller Skade.
Ikkun han kan udsætte os begge Dele fra hveran
dre, stille enhver Del i sit eget Lys og vise os, hvad
Indflydelse de have paa Folkes Sæder eller Usæder, de
res Vilkaars Forbedring eller Forværring, Videnskabernes
Befordring til det gode eller det slette.
Kun dette tro r jeg, at en Mand kan gjærne være
en retskaffen Mand, en selskabelig og vittig Mand, en
god og nyttig Mand, uden at være Medlem af nogen af
Delene; at han til sine Fornøjelser i en By som Kjøben
havn kan finde Lejligheder nok, uden at skaffe dem saa.
megen Opofrelse af sin Tid og sin Formue.
De dramatiske Selskaber ere i mine Tanker kun for
at fordoble vore Fornøjelser og til at gjøre større Fo r
dring paa vor Tid, end vore P ligter baade imod os
selv og Staten tillader. Hvo kjender Mennesket i sin
fyrige Ungdoms Alder og véd ikke, hvor megen Magt